Kapitel 9 - Fremstilling og opbevaring af blodkomponenter

Det tappede donorblod skal anvendes således, at det bliver til størst gavn for patienterne.

Fremstilling af blod og blodkomponenter betragtes af Lægemiddelstyrelsen som fremstilling af lægemidler. Der er derfor udarbejdet meget nøjagtige regler for, hvordan donorblod skal omdannes til blodkomponenter og for, hvordan disse skal opbevares. Reglerne tager højde for både holdbarheden af blodet, og for at det håndteres og opbevares sikkert. Holdbarheden er meget afhængig af temperaturen. Sikkerheden afhænger især af, at blodet behandles renligt i lukkede beholdere og ikke kommer i nærheden af noget, der kan overføre smitte til blodet samt at det er mærket og placeret på en sådan måde, at der ikke opstår fejl ved udlevering.

Fremstilling af blodkomponenter

Ved tapning opsamles donors blod i en pose af plastic (hovedposen), der er en del af et sæt bestående af tre plasticposer, der er forbundet med plasticslanger. Der anvendes kun sterile engangssæt. Slangerne gør det muligt at overføre dele af blodet fra én pose til en anden, uden at bryde steriliteten. Hovedposen indeholder stoffer, der hindrer, at blodet størkner (også kaldet antikoagulans).

Efter tapningen centrifugeres blodet, så det opdeles i tre lag i hovedposen, afhængig af de enkelte deles vægtfylde. Efter centrifugeringen presses plasma – som ligger øverst – gennem en plasticslange i posens top over i en tom plasticpose (plasmaposen). De røde blodlegemer, som ligger i bunden, føres gennem en slange i posens bund over i en anden plasticpose (SAGM-posen), der indeholder en væske med næringsstoffer (SAGM) til de røde blodlegemer. Mellemlaget, der bliver i hovedposen, kaldes for buffy coaten. Den indeholder store mængder blodplader og hvide blodlegemer, og anvendes til fremstilling af koncentrater af blodplader. Det tappede fuldblod bliver således opdelt i tre forskellige komponenter og placeret i hver sin plasticpose. Det bliver hermed også muligt at opbevare dem hver for sig under de betingelser, hvor de hver især har det bedst.

Alle blodkomponenter er mærket med et entydigt tappenummer, som gør det muligt at spore, hvor blodet er tappet, hvor det har befundet sig under opbevaringen, og til hvilken patient, det er blevet givet. Alle disse oplysninger bliver registreret i blodbankens edbsystem.

Opbevaring af blodkomponenter

Der er fastsat klare regler for opbevaringen af de enkelte blodkomponenter. Reglerne tager især højde for, ved hvilken temperatur opbevaringen skal foregå, fordi holdbarheden især er afhængig af temperaturen. Kravet om korrekt og konstant temperatur ved opbevaring af blod hænger sammen med, at blodet skal kunne holde sig så friskt som muligt. Under opbevaringen af blodkomponenter skal temperaturen måles hele tiden og registreres løbende, så opbevaringstemperaturen kan dokumenteres.

Skabe og rum til opbevaring af blodkomponenter skal være omhyggeligt rengjorte, og må ikke benyttes til opbevaring af madvarer, urinprøver, vævsprøver og andet, som kan overføre bakterier eller virus til blodkomponenterne.

Røde blodlegemer opbevares ved 4° C, og er holdbare i op til fem uger. Blodplader fremstillet ud fra buffy coat opbevares ved 22° C, og er holdbare i op til fem døgn. Udføres der kontrol for indhold af bakterier, kan opbevaringstiden øges til syv døgn. Under opbevaringen skal blodpladerne holdes i
konstant bevægelse for at få en tilstrækkelig udskiftning af ilt (O2) og kuldioxid (CO2) gennem plasticposen. Plasma (friskfrosset plasma) opbevares frosset ved temperaturer under -30° C, og er holdbart i mange måneder.

Frigivelse af blodkomponenter

Inden blodkomponenterne må anvendes til transfusion, skal der være foretaget kontrolanalyser på hver enkelt tapning. Indtil resultatet af disse undersøgelser foreligger, bliver blodkomponenterne anbragt i særlige karantæneområder. Når alle resultaterne foreligger og er godkendte, kan blodkomponenterne frigives fra karantænelageret og flyttes over på lageret med blod til patienterne.

Kvalitetssikring

For at kontrollere om blodkomponenternes kvalitet er i orden, udtages der nogle få portioner til kontrol af kvaliteten - en stikprøvekontrol. Der udføres forskellige undersøgelser af komponenterne, og resultaterne af disse undersøgelser skal opfylde fastlagte kvalitetskrav.

For at modvirke at der sker fejl, er alle procedurer nøjagtigt beskrevet. I en større blodbank fylder disse instruktioner tilsammen flere hyldemeter. Enhver afvigelse i procedurerne i forhold til disse instruktioner bliver beskrevet i særlige afvigerapporter. Ud fra afvigerapporterne kan man vurdere, om der ved nogle arbejdsgange opstår for mange afvigelser. Sådanne arbejdsgange bliver herefter revideret, så risikoen for fejl nedsættes. På denne måde udføres der løbende en kvalitetssikring af hele produktionen.

Opsummering
Ved tapning opsamles blodet i en pose af plastic, som er en del af et sterilt engangssæt bestående af tre plasticposer forbundet med plasticslanger. Efter tapningen bliver blodet centrifugeret, hvorved det opdeles i tre lag i hovedposen afhængig af vægtfylden. Disse lag bliver herefter overført til hver sin plasticpose. Poserne adskilles, så det er muligt at opbevare dem hver for sig under de betingelser, der er bedst for indholdet. Hver blodkomponent opbevares på sin måde, så den kan holde sig så frisk som muligt. Holdbarheden er især afhængig af temperaturen.

Inden blodkomponenterne må anvendes, skal der være foretaget kontrolanalyser, som fx blodtype, bestemmelse af hæmoglobinværdi og undersøgelse for smittemarkører. For at kontrollere om blodkomponenterne har en god kvalitet, udtages der stikprøver.

Spørgsmål

1) Hvilke blodkomponenter fremstilles af fuldblod?

2) Hvordan fremstilles de?

3) Hvor længe kan de enkelte komponenter holde?

4) Hvilke undersøgelser udføres på blodet, inden det må anvendes til patienterne?

>> Kapitel 10. Anvendelse af blod