Kapitel 6 - Godkendelse af donorer

Alle, der er sunde og raske, fra 17 indtil 60 år og som vejer mindst 50 kg, kan melde sig som bloddonorer. Mængden af blod, der tappes pr. gang, er som standard 450 ml. ± 10 %. En donor må ikke veje under 50 kg, fordi den knapt halve liter blod, man tapper, ellers vil udgøre for stor en del af personens samlede blodmængde (også kaldet blodvolumen). Man har beregnet disse tal ud fra en vurdering af, at der ikke må tappes mere end 15 % af den samlede blodvolumen. Da man som standard tapper 450 ml, er der risiko for, at den mængde blod, der tappes hos personer, som vejer mindre end 50 kg, bliver for stor.

Inden for nogle få minutter efter tapning, erstatter kroppen de 450 ml blod, der tappes, med væske fra vævene. Dette er dog under forudsætning af, at donor ikke er i væskeunderskud. Det er derfor vigtigt, at donor har spist og drukket godt inden tapningen, og at donor får noget at drikke i forbindelse med tapningen. Efter tapningen er det også vigtigt, at donor hviler sig i ti minutter, så blodvolumen kan nå at indstille sig igen. Giver man blod regelmæssigt, kan man fortsætte som donor, indtil dagen før man fylder 67 år.

En bloddonor indkaldes maksimalt til tapning fire gange om året. Der skal gå mindst tre måneder mellem hver tapning, hvilket sikrer, at donorens blod er gendannet. Det er ikke alle steder i landet, at det er nødvendigt at indkalde en donor til tapning fire gange om året. Især i de større byer med hospitaler, som udfører mange blodkrævende operationer og behandlinger, er der brug for meget blod. I de mindre byer er behovet for blod ikke helt så stor, og en donor behøver derfor som regel ikke at blive tappet mere end en til to gange om året.

Der er ikke altid det samme behov for blod af de forskellige blodtyper, selv om fordelingen af blodtyper hos de patienter, som har brug for blod, er den samme som hos donorer. 0 Rhesus negativt (0 RhD neg) blod kan bruges akut, indtil man har bestemt patienten blodtype. Til patienter, der har behov for plasma, kan man altid bruge plasma af typen AB, som jo ikke indeholder antistoffer. Det er meget vigtigt, at der er så mange donorer, at det ikke er nødvendigt at tappe en donor hver 3. måned, idet det er vigtigt, at der altid er donorer, som vil kunne tappes, fordi de enten har en særlig »under«-blodtype, eller når der i perioder er et større behov for blod, fordi der er mange patienter, som har behov for blodtransfusion.

Godkendelse som donor

Når en person skal godkendes som donor, er der en række hensyn at tage - både til donoren og til modtageren af blodet. Derfor er der en række spørgsmål og informationer, en kommende donor skal svare på og oplyses om. I blodbanken sørger man for, at en donor får de oplysninger, der er nødvendige, og at de rigtige spørgsmål bliver stillet. Desuden står blodbankens personale til rådighed, hvis donor har ekstra spørgsmål eller behov for flere informationer.

De spørgsmål, der stilles, drejer sig om donors almindelige helbredstilstand, risikoadfærd og andre forhold, der kan gøre en person uegnet som donor. I dette afsnit behandles sikkerheden omkring bloddonation og ligeledes belyses det, hvilke former for adfærd, der kan medføre midlertidig og varig udelukkelse som donor.

Hensyn til både donor og modtager
Det er ikke kun donoren, man tager hensyn til, når der stilles spørgsmål. Spørgsmålene stilles også som en del af de sikkerhedsforanstaltninger, der skal til for at undgå, at den person, der modtager blodet, bliver syg eller smittet via blodet. Når man skal afgøre, om en person egner sig som donor, skal der altså tages hensyn til både donor og modtager. Via informationer og spørgsmål forsøger man at udelukke donorer, som enten selv kan tage skade af at give blod, eller som kan påføre en ulempe eller en risiko hos den, der modtager blodet. Det er altså vigtigt af sikkerhedsmæssige årsager, at man svarer korrekt og ærligt på de spørgsmål, der stilles, og at man som donor får de informationer, der er nødvendige.

Sikkerhed
Den danske blodforsyning er en af de sikreste i verden. For at opretholde den høje sikkerhed gør man brug af forskellige foranstaltninger, der hver især er med til at sikre, at hverken donor eller modtageren af blodet lider skade. En foranstaltning er et helbredsspørgeskema og tilhørende relevant information. En anden sikkerhedsforanstaltning er de screeninger og test, der foretages af det donerede blod. Screeningen vil vi vende tilbage til i afsnittet om undersøgelse af donorblod. For at øge sikkerheden, tapper man aldrig en donor den første gang, denne melder sig i blodbanken. Man tager evt. en blodprøve, som bliver undersøgt for blodtype, hæmoglobinværdi og smittemarkører. I Danmark har vi et korps af fast tilknyttede donorer, der tappes regelmæssigt, hvilket sikrer, at donorerne er velinformerede, at de testes jævnligt, og at der altid er donorer, der kan tappes og dermed blod til rådighed.

Helbredsspørgeskema
Når man møder op i blodbanken, bliver man bedt om at udfylde et helbredsspørgeskema, og der udleveres skriftlig information om adfærd, der kan medføre enten varig eller midlertidig udelukkelse.

Der er normalt ikke behov for at udføre egentlige helbredsundersøgelser, men donorerne skal dog udspørges grundigt - særligt om eventuelle tidligere og nuværende sygdomme, vaccinationer, tatoveringer, piercinger, eventuel medicinindtagelse samt om ophold i områder med øget risiko for smitte - fx med hiv og malaria.

(Se et eksempel på et donorspørgeskema til nye donorer - anvendes ved første besøg i blodbanken: side 1 og side 2)
Bemærk at dokumenterne åbnes i dette vindue!

Spørgsmålene besvares i et spørgeskema, som donor får og udfylder uden andres indblanding. Men enten blodbankens læge eller en anden ansvarlig fra blodbanken er i nærheden, hvis der er brug for at få uddybet og forklaret spørgsmålene, eller hvis donor har yderligere spørgsmål. Der er med andre ord mulighed for en fortrolig og personlig samtale mellem donor og en ansvarlig fra blodbanken før en tapning. Dette kræver dog, at en donor skal kunne kommunikere direkte og uden tolk, og at donor skal være i stand til at læse og forstå spørgsmålene i spørgeskemaet. På grund af kravet om fortrolighed mellem blodbankspersonale og donor er det altså ikke muligt at blive donor, hvis man er flyttet til landet og endnu ikke kan læse og tale dansk.

Spørgeskemaet skal medvirke til at frasortere donorer, der selv ville tage skade af at donere blod, eller hvis adfærd og helbredstilstand medfører en øget risiko for at donere blod, der indeholder smitte eller rester af medicin.

Udelukkelse - midlertidig eller varig

De oplysninger, der kommer frem gennem spørgeskemaet, kan have den konsekvens, at donoren bliver udelukket fra at give blod. Udelukkelsen kan enten være varig eller midlertidig afhængig af den
helbredstilstand eller den adfærd, der er grund til udelukkelsen. Der er opstillet en række regler for, hvornår man midlertidigt bliver udelukket fra at give blod, og altså kommer i karantæne, og hvornår man permanent er udelukket fra at være bloddonor.

Klik her for at se den nyeste version af karantænereglerne.

Opsummering

Alle, der er sunde og raske, fra 17 indtil 60 år og som vejer mindst 50 kg, kan melde sig som donorer. Herudover skal personen kunne læse og forstå dansk på et sådant niveau, at personen kan udfylde et helbredsspørgeskema og have en dialog med blodbankspersonalet, uden at der er en tolk til stede. Dette skyldes et krav om fortrolighed mellem donoren og blodbankspersonalet, hvilket skal sikre, at folk, der vil være donorer, svarer ærligt og fyldestgørende på spørgsmål om deres helbred og adfærd.

Som donor tappes man maksimalt fire gange om året, og der tappes ca. 450 ml blod af gangen. Vejer man under 50 kg, tappes man ikke, da de 450 ml dermed overstiger de tilladte 15 % af personens samlede blodvolumen. Efter en tapning erstattes blodet hurtigt af væske fra vævene. Det kræver dog, at donoren ikke er i væskeunderskud.

Når man skal godkendes som donor, er der en række sikkerhedshensyn at tage til både donoren selv og til modtageren af blodet. Ingen skal lide skade ved at give eller modtage blod, og derfor er der en række oplysninger om donors helbred, som donor og tappepersonalet udveksler inden tapningen. Donor skal have de fornødne informationer, og skal herudover besvare et helbredsspørgeskema, der skal belyse donorens almindelige helbredstilstand, risikoadfærd og andre sikkerhedsmæssige forhold.

Donorens helbredstilstand og adfærd kan føre til udelukkelse som donor enten midlertidigt eller varigt, på samme måde som indtagelse af medicin kan gøre det.

Spørgsmål

1) Hvilke krav stilles der til en donors sprogkundskaber - og hvorfor stilles disse krav?

2) Nævn de fire områder, der er særligt vigtige at udspørge en donor om.

3) Hvad er formålet med helbredsspørgeskemaet?

4) Hvilke forhold og adfærd giver udelukkelse på grund af fare for overførsel af smitte med hiv?

5) Hvor mange gange må man maksimalt give blod pr. år?

>> Kapitel 7. Tapning