Kapitel 11 - Bloddonor - ja eller nej?

Skal - skal ikke?

Kendskab til donorsagen er det første skridt mod at blive donor. Når man spørger danskerne, om de kender til donorsagen, svarer de fleste bekræftende. Mange af dem, der kender til donorsagen, har selv tænkt på at blive bloddonorer, men det er ikke blevet til noget. Det kan der være flere forskellige årsager til. De kan deles i de følelsesmæssige - og i de mere praktiske årsager.

De følelsesmæssige årsager kan være direkte modvilje mod at komme på et sygehus eller en følelse af, at den indsats, man selv kan yde, er så lille i forhold til problemets samlede størrelse, at det bliver meningsløst. Om man selv er donor eller ej, føler de ikke giver en mærkbar ændring af helheden.

Modviljen mod at komme i blodbanken kan skyldes en angst for at komme i kontakt med sygehusvæsenet, at man er bange for nåle og kanyler, fordi de forbindes med smerte, eller at man er bange for situationen omkring tapningen. Det kan være, at man er bange for, at man går i panik under tapningen eller på anden måde mister kontrollen over sig selv.

De praktiske årsager kan være, at man ikke kan finde et belejligt tidspunkt, at der er for langt til blodbanken, at man ikke ved, hvor den ligger eller hvornår den har åbent.

Der kan også være en sammenblanding af årsager, således at man har en praktisk forklaring på, hvorfor man ikke er bloddonor (»jeg har ikke haft tid«), men den dækker måske i virkeligheden over en angst for at blive udsat for smerte, fx i forbindelse med stik af kanyler.

Samfundet kan ikke tvinge en til at blive bloddonor. Om man vil være bloddonor eller ej er ens eget frie valg.

Motiver for at være bloddonor

Der er et stort behov for donorblod til behandling af patienter. Det er derfor nødvendigt, at enhver tager stilling til, om man har lyst til at være donor eller ej. Det er Bloddonorerne i Danmarks mål at sikre en tilstrækkelig og god viden om det at være bloddonor, således at man ikke afholder sig fra at melde sig på grund af forkert eller mangelfuld viden. Det er først og fremmest vigtigt, at man melder sig som donor for andres skyld - og ikke for sin egen, idet det så er mindre sandsynligt, at man bliver fristet til at undlade at fortælle om risikoadfærd. I praksis er det ofte en blanding af altruistiske og mere selviske motiver, der gør, at man bliver donor.

Nogle af motiverne for at være bloddonor, kan skyldes moralske overvejelser. Det kan fx være:

- Man synes, at det er en rigtig og en god ting at give blod, der er med til at redde andres liv
- Man vil hjælpe sine medmennesker (altruisme)

Andre motiver er mere selviske:

- Man vil gerne have, at andre mennesker skal synes, at man er god
- Man vil gerne have, at der er blod nok, hvis ens nærmeste eller man selv får brug for det
- Man får det fysisk og psykisk bedre, når man har givet blod
- Man vil gerne give den mængde blod tilbage til blodbankerne, som man selv eller ens nærmeste har modtaget

Bloddonorer giver undertiden udtryk for, at de begyndte med at give blod, fordi de selv eller en af deres nærmeste fik blodtransfusion, dvs. af blandede moralske og selviske årsager. Efterhånden som de havde givet blod mange gange, skiftede motivet dog til, at de gerne ville hjælpe andre.

Det er imidlertid ikke alle, der gerne vil være bloddonorer, der kan få lov til at blive det. For at beskytte donor mod at blive syg af at blive tappet og patienten mod at blive syg af at modtage blodet, er der skrappe regler for, hvornår man må give blod, og hvornår man bliver udelukket på grund af risikobetonet adfærd, sygdomme, indtagelse af medicin eller lignende. Disse regler er fastsat af sundhedsmyndighederne (i samarbejde med blodbanklægerne) ud fra en vurdering af, hvad der kan påvirke sikkerheden ved tapning og blodtransfusion.

Frivilligt og ubetalt

Den danske lov om blodforsyning siger – ud over at det skal være frivilligt, om man vil være bloddonor – at det skal være ubetalt, så penge og økonomi ikke bliver et argument for at være bloddonor.

Der er flere grunde til dette. Betaling for blod kan medføre risiko for, at donor - for pengenes skyld - giver urigtige oplysninger om sit helbred, om adfærd, der kunne give risiko for smitte eller om indtagelse af medicin. Betaling kunne lokke donor til at give blod for ofte eller på anden måde handle uansvarligt overfor sig selv eller den patient, der får blodet.

Med betalte bloddonorer er der med andre ord en større risiko for, at modtageren bliver smittet af blodet, og at donor selv tager skade af at give det. For at undgå disse risici er dét, at bloddonorer skal være ubetalte, og at de skal afgive blod af egen fri vilje, et internationalt anerkendt princip, som overholdes af et stigende antal lande.

Altruisme

Altruisme betyder uselvisk at hjælpe andre og at udvise medmenneskelighed. Når man som donor giver blod uden pres udefra, og uden forventning om betaling, men fordi man synes det er rigtigt, udspringer handlingen af altruisme. Altruisme er afgørende for, at det frivillige, ubetalte bloddonorsystem kan opretholdes.

Altruisme knytter sig dels til et menneskesyn, der betragter alle som ligeværdige, dels til værdier som medmenneskelighed, fælles ansvar og solidaritet.

Valget er dit

Når man er bloddonor, er der almindeligvis ikke et ligeligt forhold mellem den mængde blod, man bliver tappet for gennem årene, og det man kunne få ved en blodtransfusion. De fleste håber vel, at de ikke kommer i en situation, hvor de får brug for donorblod. Men da der hele tiden er patienter, der har behov for donorblod, er det afgørende, at der også hele tiden er blod til rådighed i kritiske, livstruende situationer.

Som bloddonor handler det at blive tappet derfor om at være med til at sikre, at andres liv kan reddes i en truet situation.

De ca. 4 % af hele den danske befolkning, der giver blod i dag, er lige præcis nok til at opretholde den blodforsyning, der er nødvendig. Men da der hele tiden er bloddonorer, der falder fra på grund af alder, sygdom eller andet, er det nødvendigt, at nye kommer til. På landsplan er der brug for ca. 25.000 nye donorer om året og især unge, der har mulighed for at give blod mange år fremover, opfordres til at melde sig.

Opsummering

Da enhver bestemmer over sig selv, kan samfundet ikke pålægge nogen at donere blod. Bloddonation skal med andre ord ske frivilligt og uden pres fra andre.

Bloddonorer skal være ubetalte, fordi betalte tapninger kan medføre risiko for, at donor fristes til at lade sig tappe på trods af sygdom og svigtende helbred. Dette kan potentielt medføre, at kvaliteten af det tappede blod forringes og ikke mindst øge modtagerens risiko for at blive smittet af donorblodet.

Årsagerne til, at folk ikke melder sig som donor, er dels følelsesmæssige, hvor fx frygt og nåleskræk spiller ind, og dels praktiske, hvor forskellige forhold forhindrer, at man melder sig.

På samme måde som der er forskellige argumenter for ikke at give blod, er der også forskellige grunde til at gøre det. De moralske årsager knytter sig til et ønske om at gøre det, der er rigtigt og godtog uselvisk hjælpe sine medmennesker. Dette argument knytter sig til altruisme, dvs. at man uselvisk vil hjælpe andre og udvise medmenneskelighed. De ikke-moralske årsager er knyttet til, at man selv får noget ud af at donere blod.

Ca. 4 % af den danske befolkning er bloddonorer. Der er behov for ca. 25.000 nye donorer hvert år. Det er derfor vigtigt, at hver enkelt tager stilling og melder sig som donor, hvis man har lyst og hvis man i øvrigt er sund og rask.

Spørgsmål

1) Nævn to vigtige, ufravigelige principper for den danske bloddonation.

2) Hvilke motiver er der for at blive donor, og hvordan kan de inddeles?

3) Hvilke årsager er der til ikke at blive bloddonor, og hvordan kan de inddeles?

4) Hvad betyder altruisme?

5) Hvor mange nye bloddonorer er der brug for i Danmark årligt?