Handlinger tilknyttet webside
Blodbanken
Velkommen i blodbanken! Vi mangler lige din type!
|
Ved modtagelsen udfylder du et spørgeskema, og vi sikrer os, at du er klar til at blive tappet.
|
|
Tapningen foregår i en rar og afslappet atmosfære. Vi lægger vægt på, at du som donor føler dig godt tilpas, så du får lyst til at komme igen. Det er "et lille stik af stor betydning", fordi din indsats kan være med til at redde menneskeliv eller hjælpe en patient gennem en sygdom eller en operation.
|
|
Ved hver tapning tages blodprøver til undersøgelse for tegn på smitsom leverbetændelse, HIV og hæmoglobin (blodprocent).
|
|
Efter tapningen, som varer ca. 10 minutter, skal du hvile i 10 minutter. Du får noget at drikke som erstatning for den væske, du har afgivet ved tapningen, og du bliver tilbudt et lille stykke chokolade, - men ikke mindst siger vi: ”Tak for hjælpen”!
|
|
Efter tapningen bliver blodet adskilt i de tre komponenter, røde blodlegemer, blodplasma og blodplader. Derved kan en tappet portion komme flere patienter til gode.
|
|
De færdige blodkomponenter opbevares på et lager, indtil resultatet af alle undersøgelser og en kontrol af blodtypen foreligger. Herefter frigives blodportionerne til brug.
|
| Når en patient får behov for en blodtransfusion hentes portionerne fra køleskabet i blodbankens lager.
En meget omhyggelig kontrol sikrer, at det korrekte blod af den rigtige blodtype bliver reserveret og udleveret til patienten
|
| FAKTA:
Blodbanken i Slagelse tapper ca. 9.000 portioner blod fra 5.000 donorer i regionen. Hvert år afgår ca. 500 donorer på grund af alder, sygdom eller andre grunde, så der er hele tiden behov for nye donorer. Alt blod, som tappes i Region Sjælland, indgår i et fælles lager, hvorfra det bliver sendt og anvendt på regionens sygehuse. Der gives hvert år 17.000 blodtransfusioner på sygehusene i regionen og uden donorernes hjælp kunne mange patienter ikke behandles |
|
|
