Mine værktøjer
Handlinger tilknyttet webside

Skive

255 er meldt til Skive Løbet for Bloddonorerne i Skive

Tilmeldingen er nu slut og man kan ikke længere melde sig til Skiveløbet gennem Bloddonorerne i Skive

Vi ses i vores telt på Skiveløbspladsen søndag den 11.09.11.

 

Igen i år indbydes Bloddonorerne i Skive til at deltage i Skive Løbet sammen med deres familier. 

Send en mail til senest den 14.08.11 med oplysning om navn, køn, fødselsdato- og år, løbsdistance og størrelse på t-shirt.

Man kan deltage i løb på 2,7 km, 5,3 km, 9,3 km, halvmaraton eller gulddiplom. 

T-shirts fås i 

Børnestørrelser 3-4 år(90-110), 5-6år(110-116), 7-8 år (122-128) og 9-11 år (134-146).

Damestørrelser (slank, figursyet model) S, M, L, XL og XXL.

Herrestørrelser (slank, lige op og ned) S, M, L, XL, XXL, XXXL og XXXL.

Vi håber, at deltagere fra tidligere år har slidt deres t-shirts op ved at bruge dem så meget som muligt, men har man en t-shirt fra sidste år, der kan bruges, så giv venligst besked herom, så sparer vi de penge. 

T-shirts og løbsnumre udleveres i vores telt på pladsen fra kl. 9 på løbsdagen.

Efter løbeturen er foreningen vært ved en sandwich og en vand i teltet

Det er vigtigt, at vi får en mail med alle de nævnte oplysninger senest den 14.08.11.

Bekræftelse på tilmelding sendes i starten af uge 34.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

 

 Bloddonorerne i Skive holdt fest i Jebjerg

Jebjerg Sport og Event var rammen om den fest, som Bloddonorerne i Skive holdt for donorer og ledsagere fredag den 27.05.11.

Formanden bød velkommen og opfordrede med baggrund i bloddonorundersøgelsen donorerne til at være aktive med at skaffe nye donorer fra deres egen omgangskreds.

Derefter var der lækker buffet ledsaget af afdæmpet musik fra Husorkestret. Da maden så var ryddet til side, så der blev plads til dansegulvet, gik samme orkester på i stærkeste opstilling som akkompagnement til Peter A.G. Det var lige det, vi trængte til! Hele salen gyngede med på Lav sol over Århus og vi "slingrede med ned af Vestergade", inden vi fik historien om hvordan, Lygtemandens sang var blevet til på Marienlyst Camping "efter tyve Hancock´er". 

Efter en kort pause var det Zididadas tur til at fyre op under under selskabet. Det lykkedes! Der blev fyldt godt op på dansegulvet til "Walking on Water" og vi havde en rigtig "Zididada day". 

Festen sluttede med firserhits fra Husorkestret, så de, som endnu havde mere dans i benene, kunne få danset af. 

Om vi ærgrer os over, at der kun var ca. 220 deltagere? Nej, det overlader vi trygt til dem, som takkede nej og gik glip af en rigtig god fest! 

 

 

Map
Red Marker Skive sygehus
Skive tappes af Region Midt's mobilBlod.
56.5726043 9.029469
 
Full Map
MELD DIG SOM DONOR

Julie