Undersøgelse: Bloddonorerne mener, at det er en social forpligtelse at give blod

Donorundersøgelsens hovedkonklusioner:

95 procent erklærer sig enige i, at de forventer at fortsætte som bloddonorer.

Over 92 procent af donorerne mener, at de opfylder en social forpligtigelse til at hjælpe andre.

10,7 procent af de adspurgte startede som bloddonor indenfor det sidste år. Det svarer til, at der i 2002 blev rekrutteret godt 25.000 nye donorer.

11 procent af donorerne har på et tidspunkt selv modtaget blod. Over 46 procent har familie eller venner som har modtaget blod.

11 procent har problemer med at få fri fra arbejde, når de skal give blod.

Undersøgelsen viser, at donorernes viden om karantænereglerne skal være bedre. Der er for mange af donorerne som ikke ved, om man får karantæne, hvis man for eksempel får lavet huller i ørene.

Kun godt 10 procent af donorerne tror, at beholdningen af blod i Danmark altid er stor nok. 60 procent tror at man mangler blod en gang i mellem. (Der er altid blod nok i Danmark!)

Mere end 60 procent af donorerne har meldt sig, fordi de personligt er blevet opfordret til det af for eksempel venner, familie eller kollegaer.

Hvad viser undersøgelsen ellers?

Over 88 procent mener, at man har en moralsk forpligtigelse til at give blod.

32,9 procent af donorerne gav blod to gange sidste år.

98 procent erklærer sig enige i, at personalet i blodbankerne tager sig godt af donorerne.

98 procent af donorerne har tillid til personalet i blodbanken.

Blodbankens åbningstider. For godt 8 procent af donorerne passer blodbankens åbningstider dem dårligt.

30 procent af donorerne erklærer sig helt enige i, at de føler sig godt orienteret om reglerne for, hvornår man må, og hvornår man ikke må give blod. Godt 50 procent erklærer sig ret enige, og små 12 procent er lidt enige i udsagnet.

95 procent af donorerne er helt eller ret enige i at de kan få den information om bloddonation, de har brug for.

35 procent af donorerne har aldrig deltaget i donorfesterne arrangeret af de lokalekorps. 43,5 procent kendte overhovedet ikke til festerne.

Kønsfordelingen er 50:50

Aldersfordelingen blandt donorerne svarer til normalfordelingen i den danske befolkning. Den største andel af donorerne er 40-49 år, svarende til 26,8 procent (Danmarks Statistik, jan. 2003)

70,6 procent af donorerne har børn.

57,8 procent af donorerne lever i et ægteskab. 19 procent er samlevende og 22,5 procent er enlige.

Ca. en tredjedel af donorerne har en kort eller mellemlang uddannelse (1-3 år). 20,9 procent har en længere, videregående uddannelse (3+ år) og 21,5 procent har en erhvervsuddannelse/ læreplads som den senest afsluttede uddannelse.

Halvdelen af donorerne arbejder på virksomheder med mere end 50 ansatte.

De foretrukne aviser er Jyllands Posten(22,6 procent), Politiken(14,6 procent), og regionale aviser (13,1 procent)

Donorernes foretrukne Tv-kanal er TV2 med 45,8 procent blandt de adspurgte.

Godt 41 procent af donorerne ser 1-2 timers fjernsyn om dagen. 29 procent ser 2-3 timers fjernsyn om dagen. I 1999 så den gennemsnit

Den gennemsnitlige dansker ser fjernsyn i 2 timer og 38 minutter om dagen.

83 procent af donorerne bruger Internettet – enten hjemme eller på arbejde/skole.

42 procent af donorerne går engang imellem i biografen. 17 procent gå meget ofte eller ofte i biografen og 32 procent går sjældent i biografen. Biblioteket bruges meget ofte af 9 procent af donorerne. 17,8 bruger det ofte, 29,4 procent engang i mellem og 27,7 procent sjældent

De fem egenskaber som donorerne sætter højest er ærlighed, kærlighed, livsglæde, troværdighed og frihed.

Hvem er den danske kernedonor?

Den danske donor er en kvinde eller mand i 40’erne, er gift og har børn, har en kort- eller mellemlang uddannelse og arbejder som funktionær i en virksomhed med mere end 50 ansatte.

Begyndte som bloddonor for ca. 20 år siden, og giver blod ca. to gange om året. Læser højest sandsynlig Politiken eller Jyllands Posten, og når fjernsynet tændes, bliver der set TV2 – dog ikke mere end to timer om dagen.

Internettet bruges - både på arbejdet og derhjemme. Går i biografen en gang imellem, men teateret og museerne bliver ikke gæstet særlig tit. Til gengæld bliver der ofte lånt bøger på biblioteket. De værdier, der sættes højest, er ærlighed, kærlighed, livsglæde, troværdighed og frihed.

Denne nyhed blev oprindeligt publiceret 31-03-03 20:50