Ophold i Nordamerika kan give karantæne

Vestnilfeber

Sygdommen Vestnilfeber (West Nile fever) forårsages af et virus kaldet vestnilfebervirus. Navnet stammer fra, at virus i 1937 blev påvist i blod fra en kvinde i Vestnil provinsen i Uganda. I 1957 blev virus beskrevet som årsag til hjernehindebetændelse hos mennesker i Israel. Siden har vestnilfeber spredt sig til store dele af tropiske og subtropiske egne af verden, ligesom der er set udbrud af sygdommen i lande med fastlandsklima og høje sommertemperaturer: Rumænien 393 tilfælde (1996), Rusland over 800 tilfælde (1999) og Israel over 400 tilfælde (2000). I 1999 blev sygdommen for første gang konstateret i USA, hvor den siden har bredt sig fra New York til det meste af USA og det sydlige Canada. I 2002 blev der i USA påvist 3949 tilfælde med 254 dødsfald og i Canada 141 tilfælde med to dødsfald. Sygdommen er ikke påvist hos mennesker i Vesteuropa.

Spredning af virus

Vilde fugle, der lever i nærheden af vand, er hovedvært for virus. Formentlig på grund af langvarig tilpasning mellem virus og vært bliver disse fugle ikke syge. Trækfugle, der lever i tropiske og subtropiske områder, kan derfor sprede virus til nye områder. For at virus kan etablere sig i faunaen kræves myg, som kan overføre virus fra trækfugle til lokale fugle. Herudover forudsættes, at virus kan opformeres i myggens spytkirtler. Dette kræver dog en gennemsnitlig døgntemperatur på mere end 22 grader C i mere end 12 døgn. Sådanne forhold kan optræde om sommeren i den tempererede zone med fastlandsklima. Tilfældene af vestnilfeber optræder således fra juni til november med flest tilfælde i august og september. De beskrevne forudsætninger for etablering af vestnilfebervirus i faunaen kan næppe opfyldes i områder domineret af kystklima som fx Danmark. Det er derfor usandsynligt, at der kan opstå udbrud her i landet, selvom virus sandsynligvis jævnligt introduceres med trækfugle, og egnede myg er til stede. Der er således heller ikke set dødeligt forløbende infektioner hos lokale fuglearter som for eksempel krager, duer eller zoo-fugle, hvilket var et af de første symptomer på tilstedeværelse af vestnilfebervirus i USA.

Smittemåde

Vestnilfebervirus kan overføres af myg til fugle, pattedyr, samt mennesker. Under normale forhold smitter vestnilfebervirus ikke fra andre dyr til mennesker eller fra person til person, men i forbindelse med udbruddet i USA er påvist smitte ved organtransplantation og blodtransfusion.

Sygdomsforløb hos mennesker

Omkring 80% af mennesker med Vestnilfeber har ingen symptomer. Sygdommen optræder efter en inkubationstid på 2-10 dage begyndende med hurtigstigende feber, kulderystelser, almen utilpashed, hovedpine og smerter bag øjnene. Et udslæt i huden kan ses efter nogle dage. Spontan helbredelse ses hos flertallet efter 3-5 dage. Mindre end 1% får alvorlig sygdom, og i ét ud af 150-320 tilfælde kan opstå alvorlige komplikationer i form af hjernebetændelse. Dødsfald kan forekomme især hos ældre og svækkede patienter.

Forebyggelse

Ved ophold i områder med smitterisiko tilrådes forebyggelse mod myggestik i form af myggebalsam, myggenet samt påklædning, der dækker mest muligt af huden. Bloddonorer, der har været i USA eller Canada i perioden 1. juni til 30. november, skal derfor holde pause med tapning i 28 dage efter hjemkomsten fra disse lande.

Denne nyhed blev oprindeligt publiceret 18-02-04 09:15