Handlinger tilknyttet webside
Generationsskifte hos Bloddonorerne i Danmark
31/08 2010 11:38
En ny generalsekretær bydes velkommen.
Fredag den 20. august blev det nye generationsskifte hos Bloddonorerne i Danmark markeret ved en reception på Restaurant Enomania på Frederiksberg.
Receptionen, der blev gæstet af folk fra nær og fjern, havde det dobbelte formål at takke af og sige farvel til tidligere generalsekretær, Niels Mikkelsen, samt at sige goddag og byde velkommen til Bloddonorernes nye generalsekretær, Jesper Villumsen, som siden 1. august har haft sin daglige gang på landskontoret på Vesterbrogade.
I det kommende nummer af Donor Nyt, som finder vej til donorernes postkasser den 10.-11. september, er det muligt at lære Jesper Villumsen lidt bedre at kende og finde ud af, hvad han ser som sin fremmeste opgave, nu hvor han er blevet Bloddonorernes generalsekretær.
Forhenværende generalsekretær, Niels Mikkelsen.
