Handlinger tilknyttet webside
Forskningsfondens legatmodtagere 2009
20/05 2010 08:45
Bloddonorernes Forskningsfond uddelte i 2009 i alt 96.000 kroner til to forskningsprojekter.
Bloddonorernes Forskningsfond giver hvert år økonomisk støtte til forskningsprojekter, som har væsentlig betydning for brugen af blod eller bloderstatningsmidler til sygdomsbekæmpende formål. Fondens formål er at yde økonomisk støtte til blodtypeserologisk forskning og andre former for undersøgelses- og forsøgsvirksomhed.
I 2009 besluttede bestyrelsen for Bloddonorernes Forskningsfond at uddele 96.000 kroner til to forskningsprojekter ledet af Jens Magnus Bernth Jensen og Christian Erikstrup. Førstnævnte bruger pengene på et projekt, der skal undersøg, om et specifikt serumprotein kan anvendes som screeningsmarkør for en relativt hyppigt forekommende immundefekttilstant, samt om dette serumprotein har betyning for bekæmpelse af infektioner. Sidstnævnte har modtaget støtte til opstarten af Det Danske Bloddonorstudie.
Legatmodtagerne var inviteret med til landskomitémødet i weekenden den 27. og 28. november 2009 i Århus, hvor de fik lejlighed til at give Bloddonorernes Landskomité et indblik i deres forskning.
