Tanzania - et land med tomme blodbanker

Tekst: Thorkild Hansen.

Et hospital i et udviklingsland uden organiseret bloddonation er stillet over for mange behandlingsmæssige dilemmaer. Når blodbanken blot er et lille tomt køleskab, og en alvorlig malariainfektion på få timer kan føre til blodmangel, er valget mellem at redde liv og udsætte patienten for faren ved uscreenet blod en konstant og svær balancegang.

Når man som dansk udsending kommer fra et land, hvor sikker blodforsyning er blevet en selvfølge, giver det stof til eftertanke og en del bekymring, når man har sin daglige gang på et lille hospital ved Kilimanjaros fod. Ikke alene er færdselssikkerheden i landet yderst mangelfuld med mange alvorlige og blodkrævende ulykker til følge, men også AIDS og diverse tropesygdomme gør behovet for bloddonation nærværende.

Blodmangel og malaria

Malaria, som er udbredt i hele Østafrika, kan ubehandlet føre til akut mangel på røde blodlegemer. Malariaparasitter formerer sig via de røde blodlegemer i blodet og ødelægger disse i processen. Behovet for blod på hospitaler i Tanzania opstår derfor ofte og står i et grelt modsætningsforhold til beredskabet – det findes simpelthen ikke! Ved enhver indlæggelse, der kræver bloddonation, skal hospitalet hurtigst muligt finde en bloddonor. Donor findes oftest blandt slægtninge med matchende blodtype og mindst risikofyldt adfærd. En hurtig undersøgelse af blodet udføres lokalt med de begrænsede midler, der er til rådighed på et hospital i et udviklingsland.  Forekomsten af HIV i blodet undersøges udelukkende ved hjælp af strimmeltest, der kun giver en begrænset sikkerhed for resultatet.

Fordomme og angsten for AIDS

Tanzania er blandt de lande i verden, der er hårdest ramt af AIDS. I visse egne af landet anslåes smitteprocenten at være tæt på 30%. Hospitalet her i den nordøstlige del af Tanzania opnåede en dag i sidste måned en kedelig rekord; samtlige indlagte mandlige patienter havde AIDS i udbrud. En så høj tilstedeværelse af AIDS gør behovet for blod endnu større og muligheden for at finde egnede donorer desto sværere. Frygten for en HIVdiagnose og mangel på viden får mange, selv familiemedlemmer, til at tøve med at melde sig som bloddonorer. Der findes få behandlingsmuligheder for en HIV-smittet, men medicinen er så dyr, at den er uden for de flestes økonomiske rækkevidde. Sammen med frygten for social udstødelse, bevirker dette, at folk hellere lever i uvished end udsætter sig for en HIV-test.

Hvad gør man?

Problemet med AIDS, og den manglende organisering og foranstaltning af en sikker blodforsyning i landet, er endelig og i elvte time blevet erkendt af landets ledere – både administrative og kirkelige. President Benjamin Mkapa proklamerede i årets nytårstale, at AIDS er en trussel mod selve landets eksistens, og Tanzania er nu endelig i gang med at etablere en egentlig central bloddonor organisation. Den tanzanianske regering har i samarbejde med det amerikanske Center for Disease Control (CDC) påbegyndt opførelsen af fire fuldt udstyrede regionale blodbanker, som skal udgøre fundamentet for et udbygget bloddonationsnetværk. Planen har en tidshorisont på fem år, og de vanskelige forhold taget i betragtning er dette et ambitiøst, men absolut nødvendigt mål.