Rhesus blodtypesystemet

Af alle blodtypesystemerne er det især blodtypesystemerne AB0 – kaldet AB nul – og Rhesus, der har betydning ved blodtransfusion. I Donor Nyt nummer 69 beskrev vi Blodtypernes AB0, og her følger historien om Rhesus. Blodtypen kender mange fra deres blodtypekort, hvor typen for eksempel angives som 0 RhD pos. Nullet referer til en af de fire AB0 blodtyper, mens RhD pos angiver en af de to blodtyper i Rhesus blodtypesystemet.

Rhesus D antigen

Rhesus blodtypesystemet blev opdaget i årene før 2. verdenskrig. Rhesus egenskaben er et arveligt betinget antigen i de røde blodlegemer. Der er cirka 50 forskellige Rhesus antigener, hvoraf dog kun fem normalt har betydning ved blodtransfusion. Langt det vigtigste er Rhesus D antigenet, som man undersøger for, når man bestemmer Rhesus typen. De fleste danskere – cirka 85% - er Rhesus D positive. Det vil sige, at deres røde blodlegemer indeholder Rhesus D antigenet. De resterende cirka 15% er Rhesus D negative, som således ikke har Rhesus D egenskaben i deres røde blodlegemer.

Anti-D antistof

Rhesus D blodtypesystemet er vigtigt i forbindelse med blodtransfusion, fordi D antigenet er meget immunogent. Det vil sige, at det har stor evne til at fremkalde dannelse af antistoffer (anti-D antistof) hos en Rhesus D negativ person. Da Rhesus D antigener kun findes i de røde blodlegemer, udvikler Rhesus D negative personer kun antistoffer, hvis deres krop har optaget røde blodlegemer fra et Rhesus D positivt menneske. Det kan for eksempel ske gennem en blodtransfusion eller ved en graviditet, hvor lidt af det Rhesus D positive fosters blod kommer over i den Rhesus D negative moder. Udvikler en Rhesus D negativ patient "anti-D" antistof, kan det give anledning til meget alvorlige transfusionskomplikationer og hæmolytisk sygdom hos fostre og nyfødte (se evt. her). Komplikationerne skyldes reaktionen mellem de transfunderede røde blodlegemer og patientens blodtypeantistof. Reaktionen kaldes hæmolyse, og den frigør stoffer i blodet, som får blodtrykket til at falde og de røde blodlegemer til at gå i stykker. Alvorlige hæmolytiske komplikationer kan medføre døden. I praksis vil man derfor kun give blod af patientens egen Rhesus type (ligesom man normalt kun giver en patient blod af egen AB0 type).

Immunisering

For at undgå dannelse af det farlige anti-D må patienter, der er Rhesus D negative, kun få Rhesus D negativt blod. Reglen kan dog fraviges, hvis blodbanken mangler Rhesus D negativt blod, og patienten ikke har anti-D i forvejen – og hvis der ikke er sandsynlighed for, at patienten bliver gravid i fremtiden. Det skyldes, at den første gang en Rhesus D negativ person møder D antigenet, vil personens immunforsvar reagere langsomt, da der ikke i forvejen er antistoffer mod D antigenet i plasmaet. Det kaldes den første immunisering. Det tager nemlig lidt tid, før antistofferne udvikles, ofte først måneder efter transfusionen eller graviditeten. Men den næste gang kroppen udsættes for D antigenet (den efterfølgende immunisering), er der sket en immunisering i forvejen. Der sker derfor en hurtig reaktion på D antigenet fra huskecellerne i immunsystemet. Det betyder, at der hurtigt udvikles en stor mængde antistoffer, som ødelægger de fremmede røde blodlegemer. Man kan læse meget mere om de forskellige blodtyper i bogen "Dit Blod". Bogen behandler mange områder inden for blod og bloddonation, og den kan læses i sin fulde længde på www.bloddonor.dk. "Dit Blod" er skrevet af overlæge Jan Jørgensen fra Blodbanken på Skejby Sygehus.

FAKTA

Rhesus-egenskaben

Egenskaben påvistes først hos Rhesusaben, som har givet egenskaben sit navn. Rhesusaben - med det fornemme latinske navn macaca mulatta - er en såkaldt makakabe, som er en slægt af hundeaber, der lever af frugter, insekter og krebsdyr. Rhesusaben er blandt andet i familie med hue-, java og gibraltaraben. Den lever i bjergskove i Indien og er cirka en halv meter lang, plus en hale på 20-30 cm. Den er brun, men med et orangerødt haleparti, et lyserødt ansigt og rødlige kønsdele. Aben har muligvis sit navn efter Rhesos, en thrakisk konge kendt fra Illiaden. Odysseus og en kammerat tager livet af Rhesos og stjæler bagefter hans stridsheste.

Antigen

Et antigen er et for organismen fremmed stof. Organismen forsøger at skaffe sig af med stoffet ved dannelse af antistoffer rettet mod det pågældende antigen. Antigener indeholder ofte proteiner, og de kan for eksempel findes på virus, bakterier eller på fremmede blodlegemer.

Antistoffer

Antistoffer udgør en del af kroppens forsvar mod indtrængende mikroorganismer – for eksempel bakterier og virus. Antistoffer er effektive, fordi de er specialiserede til at kunne "genkende" bestemte mikroorganismer. Derfor reagerer de hurtigt og præcist, når en mikroorganisme genkendes. Første gang kroppen udsættes for en bestemt type mikroorganisme, dannes antistof mod netop denne type. Bliver kroppen angrebet igen, er antistofferne klar til at ødelægge den indtrængende organisme.

KILDE: WWW.BIOTIK.DK

Blodtypesystemer

Hos mennesket findes der ikke mindre end cirka 300 forskellige blodtypeantigener, der er fordelt på 29 forskellige blodtypesystemer. Et blodtypesystem er en samling af sammenhørende blodtypeantigener. Blodtypeantigenerne kan kombineres på så mange måder, at det er næsten umuligt at finde to ubeslægtede personer med samme blodtype inden for alle blodtypesystemerne.