Mine værktøjer
Forside > Nyheder > Donor Nyt > Udvalgte artikler > Når skaden sker
Handlinger tilknyttet webside

Når skaden sker

19/11 2009 19:12

Når skaden sker

Af Troels Nipper Nielsen

371.000 gange om året lægger de danske bloddonorer arm til en blodtapning. Man bliver stukket og tappet for en halv liter blod, og i de allerfleste tilfælde går det fint. Men i meget sjældne tilfælde kan man få gener, som kræver behandling. Overlæge Jens Halkjær Kristensen er en af de læger, som hjælper de donorer, som har fået en stikskade forbindelse med tapning.

Jens Halkjær Kristensen behandler ca. 20 gange om året bloddonorer fra Københavnsområdet. Han er klinikchef på Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabilitering på Rigshospitalet. På klinikken diagnosticerer og behandler man alle lidelser i bevægeapparatet, dvs. arme, ben og ryg.

 

Stikskader

Jens Halkjær Kristensen forklarer, at skaderne oftest er synlige eller ikke-synlige blodansamlinger, som trykker på en eller flere nerver, eller at en nerve bliver beskadiget ved indstikket. Symptomerne er som regel, at donoren har smerter i armen eller at det snurrer, og at man eventuelt har nedsat bevægelighed. Han forklarer hvorfor:

- Uden på vores blodårer sidder der et netværk af nervetråde. De nerver bliver naturligvis altid en smule beskadiget, der hvor man stikker nålen ind, uden at der sker noget ved det. Men i sjældne tilfælde kan det ske, at nerverne ligger således, at de bliver mere beskadiget end normalt. Og så er det, at det kan gøre ondt eller man kan føle ubehag.

 

Ultralyd og gigtmedicin

Jens Halkjær Kristensen fortæller, at man oftest behandler skaden med gigtmedicin og ultralyd. Ultralyden bruges til at få blodansamlingen til at forsvinde hurtigere, og gigtmedicinen gør, at inflammationen fortager sig. Behandlingen foregår ofte også sideløbende hos en fysioterapeut. Men der er også en helt anden ting, der efter hans opfattelse gør, at behandlingsforløbet bliver lettet for den tilskadekomne donor:

- Det er vigtigt for mig at få afdramatiseret det ubehag eller smerte, som donoren har. Forestil dig for eksempel at du skal have en indsprøjtning hos din læge. Her er du helt klar over, hvad der skal ske og bliver ikke forskrækket, når du kan mærke, at du bliver stukket. Men hvis jeg sniger mig op bag dig og stikker dig i ballen, er du ikke forberedt på det og vil selvfølgelig blive meget forskrækket. Det er det samme, hvis du kommer til skade, når du bliver tappet. Det er noget, du ikke er forberedt på, og du bliver forskrækket over, at det gør ondt, og at armen måske snurrer. Derfor er det utrolig vigtigt, får en ordentlig forklaring på, hvad der er galt og hurtigt kommer i behandling.

 

Meget lille risiko

Indtil videre foreligger der ikke meget forskning på området. Men et nyt dansk forskningsprojekt, som er støttet af Bloddonorernes Sikrings- og Forskningsfond, skal blandt andet klarlægge risikoen for at komme til skade som bloddonor. Resultaterne er endnu ikke offentliggjort, men konklusionerne viser blandt andet, at risikoen for at komme alvorligt til skade som donor er utrolig lav. Tallene viser nemlig, at der optræder 24 skader pr. 100.000 tapninger, hvoraf langt størstedelen af donorskaderne er kortvarige og ikke giver kroniske mén.

FAKTA

En inflammation er en reaktion i kroppens væv på celleskade, fremmedlegemer eller blodansamlinger. En inflammation kan man få efter et slag eller forstuvning af et led. Fælles for alle inflammationer er hævelse, rødme, varme, ømhed og eventuelt nedsat bevægelighed.

 

Her kan du læse pjecen ”Hvis der sker en skade”. Du finder også pjecen i blodbanken.

 

Typisk deler man de skader som kan opstå i forbindelse med tapning op mellem stikskader og besvimelsesskader. Ca. 70 procenter er stikskader, og ca. 30 procent er skader i forbindelse med at donor er besvimet efter endt tapning.