Det flytter nogle tanker

Af Troels Nipper Nielsen

Heidi Jepsen havde for fire år siden en helt normal fødsel. En dejlig dreng kom nogenlunde ubesværet til verden. Men da moderkagen efterfølgende skulle ud, opstod der problemer, som var ved at koste Heidi livet.

- Selv samme dag vi fik Martin, gik Klaus fra fødegangen ned i blodbanken og tilmeldte os som bloddonorer. Egentlig var det noget, vi havde talt om at gøre i flere år, men vi havde bare ikke fået gjort alvor af det. Sådan fortæller Heidi Jepsen om sin mand, som tog en resolut beslutning efter fødslen af deres andet barn – en fødsel der ikke gik helt efter planen.

Selve fødslen gik egentlig fint, bortset fra at Heidi blødte mere end normalt. Drengen kom ud, og der var ingen problemer. Nu manglede blot det sidste: moderkagen skulle forløses. Den nyfødte Martin kom over i favnen på den stolte far, og begge blev placeret under en varmelampe. Det var her, at alle problemerne begyndte, for moderkagen ville ikke løsne sig. Jordemoderen trak derfor forsigtigt i navlestrengen for at hjælpe den lidt på vej.

Navlestrengen knækkede

- Men lige pludselig knækkede navlestrengen, og det begyndte at bløde meget, meget voldsomt. Og i næste nu stod der en stor flok omkring mig, fortæller Heidi.

Mens jordemoderen forsøgte at stoppe blødningen, tilkaldte hun narkoselægen og forvagten. Forvagten, en yngre læge, gjorde Heidi klar til at blive kørt på operationsstuen, hvis ikke blødningen stoppede. Det stod dog hurtigt klart, at en operation var nødvendig, og bagvagten, en overlæge, blev tilkaldt.

- Jeg kunne godt fornemme alle de mennesker omkring mig, og at der var noget galt. Det hele var bare hvidt og fjernt, og der var egentlig ikke noget, som gjorde ondt. Jeg var ved at miste bevidstheden og tænkte på, om jeg skulle følge efter det hvide lys. Men jordemoderen og sygeplejersken klappede mig hele tiden på kinderne og råbte til mig, at jeg skulle holde mig vågen.

Fjernede moderkagen manuelt

Men Heidi havde mistet så meget blod, at hun var meget svækket. Så da overlægen kom, undersøgte han hende, og afgjorde at der ikke var tid til at operere.

- Han besluttede simpelthen, at moderkagen skulle fjernes manuelt. Det tror jeg ikke, at nogen på fødestuen havde set før. Min mand fortalte mig bagefter, at han kunne se i jordemoderens ansigt, at noget var helt galt, da overlægen sagde til hende, at det skulle gøres her og nu på fødestuen.

Overlægen fjernede slet og ret moderkagen uden brug af bedøvelse. I det øjeblik bragte smerterne Heidi tilbage til bevidsthed men med livet i behold. Efter blødningen var blevet stoppet, blev Heidi spurgt, om hun ville have en blodtransfusion. Hendes blodprocent var helt nede på 4,3, og hun var lige ved at segne af udmattelse. Derfor fik hun hele to liter blod.

I nødens stund

- Det flytter jo nogle tanker. Når jeg nu står overfor en patient, som har brug for blod, tænker jeg over det på en anden måde. Blodet er jo et fantastisk middel i nødens stund.

Den hurtige indsats fra personalet på sygehuset i Grindsted og blodtransfusionen reddede Heidis liv. Mens hun var gravid med Martin, begyndte hun at læse til sygeplejerske. Tre måneder efter fødslen genoptog hun studierne, og i dag arbejder Heidi på Grindsted Sygehus.