Blod redder liv på brandsårsafdelingen

Tekst: Overlæge, Dr. Med., Bjarne Alsbjørn, leder af Rigshospitalets Brandsårsafdeling.

Cirka hver 6. person i den vestlige verden udsættes på et eller andet tidspunkt i sit liv for et behandlingskrævende brandsår. Gudskelov er langt, langt de fleste af disse brandsår ganske små og som sådan ubetydelige. Et brandsår gradinddeles i forhold til sårets dybde. Tidligere brugte man inddelingen 1., 2. og 3. gradsforbrænding. Den er i dag mere erstattet af 2. grad overfladisk, 2. grad dyb samt 3. grad. 2. grad overfladisk vil hele indenfor 14 dage. Derimod er 2. grad dyb og eventuelt 3. grad væsentlig længere tid om at hele og bør derfor altid opereres. Således opereres langt de fleste brandsår på 14. dagen, fordi alt, hvad der er helet inden 14. dagen, bliver perfekt og så godt som uden ar, hvorimod alt, der på dette tidspunkt ikke er helet, skal opereres.

Brandsårets areal beregnes i procent af overfladen. For eksempel udgør en arm inklusiv hånd cirka 9 procent af legemsoverfladen, hvorimod et ben inklusiv fod udgør cirka 18 procent af legemsoverfladen. Dette har især betydning for, om patienten skal behandles på et lokalt sygehus eller overflyttes til Rigshospitalet.

Som hovedregel bliver børn og ældre overflyttet, når brandsåret svarer til 10 procent af legemsoverfladen. Voksne med brandsår af en udstrækning på 15 procent af legemsoverfladen skal også overflyttes. Disse patienter skal gennemgå en væskebehandling, der er så besværlig at udføre, at man har besluttet, at denne udføres ét sted i landet - og det er på Rigshospitalets brandsårsafdeling.

Skal brandsårspatienten have blod?

Brandsårspatienten skal have blodtransfusioner på flere tidspunkter af brandsårsforløbet. I starten - det vil sige de første trefire døgn - kan blodprocenten være lav, fordi blodet i kroppen har taget skade af varmepåvirkningen. Blod, der er varmepåvirket, mister sin evne til at transportere ilt.

Endvidere er blodtransfusioner livsvigtige under det operative indgreb. Brandsåret fjernes kirurgisk med dertil indrettede knive, hvilket betyder, at patienten mister meget blod. Generelt kan man regne med, at et område på 15 x 15 cm vil bløde ca. 250 ml. Der bliver derfor givet massive blodtransfusioner under de større brandsårsoperationer. Dette er livreddende for disse patienter. Man kunne stille spørgsmålet, om det blod, som patienten mister under indgrebet, dog ikke kunne genbruges i patienten? Spørgsmålet er relevant, men genbrug kan ikke lade sig gøre, da blodet er så forgiftet fra brandsårstoksiner, at det formentlig ville dræbe patienten i stedet for.

Hvor mange brandsårspatienter har brug for blodtransfusioner?

Cirka 75 procent af de patienter, der opereres på Rigshospitalets brandsårsafdeling, modtager blodtransfusioner under indgrebet. Af de øvrige mindre brandsår, der behandles rundt omkring i landet, vil mellem 100-200 patienter ligeledes kræve blodtransfusioner, om end i mindre mængder. Derfor er det af fuldstændig vital betydning, at der er adgang til blod, som kan redde brandsårspatienternes liv.