Handlinger tilknyttet webside

Udvalgte artikler fra Donor Nyt

27/11 2009 13:59

	Vi kniber os stadig i armen I oktober 2001 går Rasmus i vuggestue. Af en eller anden grund er han af og til træt og sløj, og på ryggen har han fået blå mærker. Det undrer Rasmus’ forældre, Rikke og Carsten. En dag giver en pædagog dem ret i deres bekymring: noget virker forkert. De går til lægen samme dag, og nogle timer senere får de diagnosen ’kræft i blodet’. Familien overføres til Rigshospitalet og får at vide, at Rasmus er hårdt ramt. På få timer ramler hele verden sammen.
	Det handler om at tage stilling Hvis det ikke slår dig ihjel, gør det dig stærkere. En fordanskning af det engelske udtryk falder naturligt efter at have hørt Camilla Staubo fortælle sin historie. I sin unge alder har hun været i gennem et sygdomsforløb, der kan slå selv den stærkeste omkuld. Hun har haft sygdom og smerte så tæt inde på livet, at hun har overvejet, om ikke døden ville være en bedre udvej end livet.
	Et levende bevis på, at blod redder liv I 2001 fik Peter Larsen at vide, at han havde leukæmi. Sygdommen kom ud af ingenting, og i et halvt år kæmpede han en intens kamp mod døden. En kamp han aldrig ville have vundet, hvis ikke holdkammeraterne havde været familien,vennerne, personalet på Rigshospitalet og de danske frivillige bloddonorer.
	Rhesus blodtypesystemet Af alle blodtypesystemerne er det især blodtypesystemerne AB0 – kaldet AB nul – og Rhesus, der har betydning ved blodtransfusion. I Donor Nyt nummer 69 beskrev vi Blodtypernes AB0, og her følger historien om Rhesus. Blodtypen kender mange fra deres blodtypekort, hvor typen for eksempel angives som 0 RhD pos. Nullet referer til en af de fire AB0 blodtyper, mens RhD pos angiver en af de to blodtyper i Rhesus blodtypesystemet.
	Bloddonorer er også en slags hjælpearbejdere Blod er livsvigtigt. Det erfarede Jørgen Poulsen som ung rejsende i Afrika, og det er han blevet bekræftet i lige siden. Ikke mindst gennem arbejdet som generalsekretær i Dansk Røde Kors. Det var i 1967 – i Kenya i Østafrika – Jørgen Poulsen første gang oplevede betydningen af førstehjælp og frivillig bloddonation.
	International generalforsamling i Tunesien Fra den 6. til 8. maj mødtes delegater fra 20 lande til Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationers generalforsamling i Tunesien for at diskutere, bevare og fremme frivilligheden i bloddonoraktiviteterne på verdensplan.
	Fynsk kampagne har givet pote 71 kendte ambassadører har hjulpet en fynsk kampagne for flere bloddonorer godt på vej. I forbindelse med kampagnen havde Fyn danmarkspremiere på en specialindrettet blodbus.
	Tanzania - et land med tomme blodbanker Et hospital i et udviklingsland uden organiseret bloddonation er stillet over for mange behandlingsmæssige dilemmaer. Når blodbanken blot er et lille tomt køleskab, og en alvorlig malariainfektion på få timer kan føre til blodmangel, er valget mellem at redde liv og udsætte patienten for faren ved uscreenet blod en konstant og svær balancegang.
	Vi bruger blodet med omtanke Et traumecenter fungerer som pitten i Formel 1. Personalet kan ikke skifte hjul på 7 sekunder, men de arbejder med samme stramme arbejdsfordeling og tidspres som i en pit, så fysisk svært tilskadekomne sikres den bedst mulige og mest effektive behandling, danske sygehuse kan præstere.
	Søren sagde ja til at donere knoglemarv to gange Der skulle ikke store overvejelser til, før 38-årige Søren Kragelund Sørensen sagde ja til at donere knoglemarv til en dødssyg blodkræftpatient.
	Færøsk blod giver sammenhold Færøerne er ikke bare hvide bjerge, dybe fjorde og et hav så stort, så stort. Øerne er også hjem for over 48.000 mennesker og tre donorkorps knyttet til blodbankerne, hvert til sit hospital i Tórshavn, Klaksvik og på Suderoy.
	Hvad laver bestyrelsen i et donorkorps? Når man møder op til tapning i blodbanken, er der nok ikke mange, der tænker`på, at alle donorer er medlemmer af et donorkorps, og at donorkorpset også har en bestyrelse.
	Ny Rapport: Intet overforbrug af blod i H:S Danmark har det højeste forbrug af blod i Europa. Vi bruger godt 68 portioner blod pr. 1000 indbyggere, mens man i Norge kun bruger 42 portioner pr. 1000 indbyggere. I Sverige er tallet 51 pr. 1000 indbyggere.
	Her er der ingen blå blink Det er ikke altid, at patienter, som har brug for blod, ankommer til hospitalet med blå blink og ambulance. Nogle patienter kommer i mere adstadigt tempo til fods eller i taxa for at få tanket livskvaliteten og energien op.
	Blod redder liv på brandsårsafdelingen Cirka hver 6. person i den vestlige verden udsættes på et eller andet tidspunkt i sit liv for et behandlingskrævende brandsår. Gudskelov er langt, langt de fleste af disse brandsår ganske små og som sådan ubetydelige.
	Da tragten reddede liv Vibeke Brix Christensen var med organisationen Læger uden Grænser seks måneder i Sierra Leone. Normalt arbejder hun som narkoselæge på Århus Amtssygehus, men i den lille provinsby Magburaka var vilkårene lysår fra forholdene på et moderne dansk hospital – også når det gjaldt blodet.
	Når skaden sker 371.000 gange om året lægger de danske bloddonorer arm til en blodtapning. Man bliver stukket og tappet for en halv liter blod, og i de allerfleste tilfælde går det fint. Men i meget sjældne tilfælde kan man få gener, som kræver behandling. Overlæge Jens Halkjær Kristensen er en af de læger, som hjælper de donorer, som har fået en stikskade forbindelse med tapning.
	54 poser og et vandrerhjem Morten Krogsgaard er en ung fyr på 23 år og netop færdig med højere handelseksamen i Rønne. Tager glad imod strømmen af gæster til Svaneke Vandrehjem, men lyser særligt op, da han ser en donordråbe på min poloskjorte.
	Det flytter nogle tanker Heidi Jepsen havde for fire år siden en helt normal fødsel. En dejlig dreng kom nogenlunde ubesværet til verden. Men da moderkagen efterfølgende skulle ud, opstod der problemer, som var ved at koste Heidi livet.
	De unge giver da gerne blod! - Vi er slemme til at kalde de unge for egoistiske, mens vi nok i højere grad bør se dem som individualister med mange gode værdier, som man kan appellere til. Det fortæller dansklærer Kirsten Bennedsen som skaffede 129 nye donorer på Randers Handelsskole.
	Hyggeaften og håndmadder i Klaksvig Udenfor er det allerede blevet mørkt. Det er en skam, for udsigten er fantastisk. Op ad de stejle fjeldsider, der omgiver en dyb kantet fjord, er der strøet huse med farver, der ligner M&Ms. Det er koldt og mørkt udenfor, men indenfor i hospitalets kantine er der varmt og hyggeligt. Følg Donor Nyts udsendte, der var inviteret til at holde et lille foredrag for donorerne i Færøernes næststørste by, Klaksvig.
	Da blodet gik fra hånd til hånd En dag i efteråret 1929 ringede telefonen på Seruminstituttet i København. Opkaldet kom fra sygehuset i Køge, hvor man havde en patient, der lå med blødende mavesår og var ved at forbløde. For 73 år siden blev Adelgunde Freuchen givetvis Danmarks første udrykningsdonor. Donor Nyt mødte hende til en snak om, hvordan det gik til.
	En af hverdagens anonyme helte Hvad er det der får ganske almindelige mennesker til at melde sig som donorer og gang efter gang møde frem, når de indkaldes til tapning? Er donorer noget særligt, eller er de stadig ganske almindelige mennesker, der ubetalt, frivilligt og anonymt lader sig tappe i en tid, hvor mere og mere gøres op i tid og penge. Er der, og vil der stadig være plads til denne humanitære indsats?
	Et liv som bloddonor er slut Jeg husker det tydeligt. Jeg var sammen med en kollega fra et konkurrerende medie på fiskerimesse i Esbjerg. Det var, mens A.C. Normann var fiskeriminister, så det har været i slutningen af 1960’erne. Vi gik rundt og kiggede på fiskeredskaber, da vi blev antastet af to unge, sødt smilende sygeplejersker, som syntes, at vi var oplagte emner som kommende bloddonorer.

Mine værktøjer

Handlinger tilknyttet webside

Udvalgte artikler fra Donor Nyt