Mine værktøjer
Forside > Nyheder > Donor Nyt > Forskningsartikler > Teknologi kan spare donorblod
Handlinger tilknyttet webside

Teknologi kan spare donorblod

20/11 2009 11:34

Teknologi kan spare donorblodTekst: Troels Nipper Nielsen

Blod er en meget effektiv og billig måde at behandle mange alvorlige lidelser med. Set pr. indbygger har Danmark det højeste forbrug af blod i Europa. En af grundene er, at vi i Danmark altid har haft rigelig adgang til donorblod af høj kvalitet. Samtidig er landets sygehuse meget opmærksomme på, at blodet bliver brugt med omtanke. Donor Nyt har set på forskellige metoder til at nedsætte blodforbruget.

Overlæge Bjarne Øberg fra Rigshospitalet har sammen med tre andre læger undersøgt, hvordan man kan spare på blodet under store hofteoperationer. Traditionelt kræver nye hofter utroligt meget blod – i nogle tilfælde ordinerer lægerne over 100 portioner blod. Forbruget af blod kan dog nedbringes betragteligt, hvis man blandt andet bruger en såkaldt Cell-Saver.

 

Det “tynde” blod

Bjarne Øberg fortæller, at man i en snes år har haft teknologien til at genanvende og vaske det blod, som patienter mister under en operation. Undersøgelsen viser, at man kan nedbringe blodforbruget yderligere ved at anvende flere forskellige metoder samtidig. Undersøgelsen omfatter 145 hoftepatienter, som alle har fået indsat en ny, kunstig hofte.

Ud over at anvende en Cell-Saver kan man lige før operationen tappe patienten for en eller to poser blod. Det betyder, at når patienten bløder under operationen, er det det “tynde” blod patienten mister en del af, som Bjarne Øberg udtrykker det. Efter operationen bliver det tidligere tappede blod givet tilbage til patienten. Resultatet er, at man sparer på donorblodet.

 

Færre blodpropper

Der er også andre fordele ved at tappe patienten lige før operationen. Bjarne Øberg forklarer, at det nedsætter faren for blodpropper – som er en risiko for patienterne ved store operationer – fordi blodet simpelthen bliver tyndere. Samtidig kan man også anvende et præparat – for eksempel tranexamsyre – som øger blodets evne til at koagulere. Derved lukker operationssåret sig hurtigere under og efter operationen, og det er også med til at mindske behovet for donorblod.

Bjarne Øberg understreger, at der også fremover vil være behov for  donorblod. Selvom metoderne til at mindske blodtabet under en operation bliver bedre og bedre, kan de ikke erstatte donorblod. Derfor er donorerne og blodet stadig en forudsætning for, at store operationer overhovedet kan gennemføres, og at patienterne overlever.

Fire metoder, der kan begrænse brug af donorblod

Cell-Saver: En Cell-Saver er et apparat, som opsamler blod fra blødninger under eller efter en operation. Apparatet “vasker” blodet for urenheder og bakterier, og herefter bliver det rensede blod – oftest kun de røde blodlegemer – ført tilbage til patienten.

 

Lægemidler: Aprotinin, desmopressin og tranexamsyre tilhører gruppen antifibrinolytika. Det er præparater, som mindsker blødning. Et præparat som Epoetin, bedre kendt som EPO, fremmer dannelsen af røde blodlegemer.

 

Akut Normovolæmisk Hæmodilution: En metode, hvor man før en operation tapper patienten for blod og erstatter det med en anden væske – for eksempel saltvand. Hvis patienten bløder under operationen, er det fortyndet blod, han mister. Når operationen er afsluttet, får patienten sit tappede blod tilbage.

 

Præoperativ autolog donation: I ugerne op til en operation tappes patienten for blod, som opbevares til operationsdagen. Bliver der brug for en blodtransfusion, får patienten sit eget blod tilbage. Denne metode benyttes kun til patienter, der ikke kan overleve en blodtransfusion, fordi de har en blodtype, som ikke er forenelig med andre blodtyper.