Statens Serum Institut – 100 års kamp mod sygdom

Af Troels Nipper Nielsen

Difteri, polio, tyfus, tuberkulose, kolera, kopper og pest. Sygdomme som for godt 100 år siden var frygtede og krævede ofre i tusindtal. I dag er disse sygdomme tæmmet og udryddet i Danmark, takket være Statens Serum Institut, som i år fejrer 100 års jubilæum.

Siden 1902 har Serum Instituttet arbejdet med at bekæmpe infektionssygdomme og er i dag et af verdens førende indenfor feltet. Udover at varetage forskning og produktion af serum, samt at opretholde et beredskab, hvis Danmark skulle blive ramt af en sygdomsepidemi, oparbejder Serum Instituttet også plasma fra danske bloddonorer.

Plasma udgør ca. 55% af blodet og er den væske, som blodcellerne ligger i. 90% af væsken er saltvand, og de resterende 10% udgøres af fedtstoffer, hormoner, vitaminer, affaldsprodukter, sukkerstoffer, antistoffer og mange forskellige proteiner. Hvert år modtager Serum Instituttet godt 80 tons plasma fra blodbankerne, som man oparbejder på Instituttets fraktioneringsafdeling. Selve processen er kompliceret, men kan bedst sammenlignes med produktionen på et mejeri eller et raffinaderi. Gennem en række nedfældningsprocesser udskiller man de proteiner og antistoffer, som man skal bruge til at fremstille de forskellige plasmaprodukter. Produkterne er bla. flydende Intravenøst Immunglobulin, albumin og Faktor VIII og Faktor IX, som anvendes til behandling af blødere.

Albumin redder liv

På trods af den sørgelige baggrund er krig ofte med at til at øge den teknologiske udvikling. Under 2. verdenskrig gik amerikanerne i gang med at fremstille et bloderstatningsmiddel baseret på plasma, der kunne gives til sårede soldater i felten. Kravene var, at det skulle kunne gives intravenøst, uden at man skulle forudbestemme blodtypen, være sterilt og holdbart og kunne gives i en fart. Manden som fik opgaven, hed Dr. Edwin J. Cohn fra Harvard Universitet. Han løste opgaven ved at bruge en opløsning af stoffet albumin, som i forvejen findes i blodet. Albumin havde de ønskede egenskaber og var årsag til, at tusinder af sårede soldaters liv blev reddet.

Cohn fremstillede albumin, ved at adskille plasmaet i flere forskellige dele (fraktioner), og dermed isolere albuminen. Han tog ikke patent på denne metode, men publicerede den til almen anvendelse i 1946. Med nogle få modifikationer er det den samme metode, man benytter i dag. Albumin er et af de plasmabaserede produkter, som Serum Instituttet fremstiller, og som hver dag er med til at redde patienter, der har mistet store mængder blod, eller som lider af albuminmangel, der ofte ses i forbindelse med leversygdomme eller fejlernæring.

Plasma i kampen mod infektioner

Et andet af Serum Instituttets kerneprodukter er flydende Intravenøst Immunglobulin (IVIG). IVIG er ligesom albumin et plasmabaseret lægemiddel. Det indeholder mange antistoffer og bruges til at bekæmpe infektioner eller til at forebygge infektionssygdomme hos personer med antistofmangel. Samtidig kan IVIG bruges til at behandle autoimmune sygdomme. Autoimmune sygdomme er en fællesbetegnelse for en række lidelser, hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler – for eksempel sklerose eller gigt.

IVIG har i de seneste år suppleret de gængse behandlingsmetoder og lægemidler til at forebygge og behandle infektioner. En indsprøjtning med IVIG medfører, at patientens immunforsvar bliver bedre hjulpet til at modstå bakterier og virus – og dermed en bedre livskvalitet hos personen. Det har betydet, at forbruget af plasma over det meste af verden er steget, og i fremtiden vil stige yderligere, da der fremover vil blive brugt mere IVIG i patientbehandlingen. Plasma bliver derfor en vigtigere og vigtigere grundbestanddel i kampen mod infektionssygdomme. Samtidig bliver der stillet større og større krav til kvaliteten og renheden af IVIG. Serum Instituttet fremstiller et af de reneste produkter på markedet, samtidig med at det er så effektivt som muligt.

Forskning og udvikling

Men også på andre områder spiller plasma en vigtig rolle for Serum Instituttets kamp mod sygdomme. Ud over at stå for produktionen af plasmabaserede lægemidler til den danske patientbehandling, er Serum Instituttet også en vigtig forskningsinstitution, hvor resultaterne bliver set på med stor national og international interesse. Ud over at producere albumin og IVIG, har Serum Instituttet nye og meget spændende forskningsprojekter i gang.

Et af dem angår Mannan-bindende lektin (MBL). MBL er et proteinstof, som normalt findes i blodet, men hos ca. fire procent af befolkningen forekommer der en medfødt mangel på dette protein. Det har stor betydning for specielt spædbørn og småbørn, der rammes af tilbagevendende infektionssygdomme som meningitis eller mellemørebetændelse. Seruminstituttet har udviklet en metode til at udvinde MBL af plasma, og har som de første i verden lavet et produkt, der kan normalisere indholdet af MBL i patienternes blod. Produktet er ikke frigivet endnu, men bliver i øjeblikket testet klinisk på patienter og forventes registreret i 2006.

Nyt våben i kampen mod kræft

Angiogenesehæmmere indgår i et af de nyeste forskningsprojekter på Serum Instituttet. Angiogenese er de processer, der danner nye blodkar. Når man f.eks. får et sår på hånden, starter der en række processer, hvor bl.a. nye blodkar bliver dannet. Dette spiller en vigtig rolle i sygdomme som kræft, leddegigt, psoriasis, sukkersyge og hjerte-kar sygdomme.

Man er endnu ikke i stand til at kontrollere disse processer, men Serum Instituttet er en af de forskningsinstitutioner, der er med til at lede vejen, for at man på et tidspunkt kan styre, hvor i kroppen, der skal dannes blodkar, og hvor der ikke skal. Hvis kroppen kan lokkes til at danne nye blodkar i stedet for de syge, kan man undgå at foretage en kompliceret bypass-operation. Den anden vej rundt kan man som et alternativ til kemoterapi benytte angiogenesehæmmere til at kvæle kræftsvulster, så der ikke bliver dannet blodkar, og svulsten derved ikke får tilført ilt og næringsstoffer. Serum Instituttet har påvist angiogenesehæmmere i blod og plasma, og i de kommende år bliver det et af de store forskningsmæssige indsatsområder effektivt at udvinde angiogenesehæmmere af blod og plasma.

Serum Instituttet førende i verden 

Endnu et forskningsprojekt er Gc globulin projektet. I forbindelse med selvmordsforsøg med smertestillende medicin som paracetamol, eller ved svære fysiske læsioner efter ulykker, falder niveauet af Gc globulin i blodet, hvilket medfører stor risiko for blodpropper med døden til følge. Der findes i øjeblikket ikke nogen mulighed for behandle disse patienter. Serum Instituttet har som første og eneste virksomhed i verden udviklet en metode til udvinde Gc globulin af plasma, så det i fremtiden bliver muligt at behandle patienter, der er kommet svært til skade, eller som har forsøgt selvmord.