Mine værktøjer
Forside > Nyheder > Donor Nyt > Forskningsartikler > Ny forskning skal nedbringe blodforbruget til kræftpatienter
Handlinger tilknyttet webside

Ny forskning skal nedbringe blodforbruget til kræftpatienter

20/11 2009 12:28

Ny forskning skal nedbringe blodforbruget til kræftpatienter

Af Eva Leinøe, læge og klinisk assistent, hæmatologisk afdeling, Herlev Sygehus

Eva Leinøe har modtaget 30.000 kr. fra Bloddonorernes Sikrings- og Forskningsfond. Pengene skal bruges til at afslutte et forskningsprojekt om akut blodkræft. Patienter som lider af akut blodkræft har brug for blodplade-transfusioner, så de kan undgå blødninger. Formålet med projektet er at nedbringe antallet af transfusioner ved hjælp af en ny undersøgelsesmetode af patienternes blod.

Akut Myeloid Leukæmi(AML) er en ondartet kræftsygdom, som rammer knoglemarvens stamceller. De hvide blodlegemer bliver dannet i knoglemarven, men kræftcellerne gør, at de hvide blodlegemer begynder at vokse uhæmmet og bliver unormale. Hvert år bliver der konstateret ca. 200 nye tilfælde i Danmark.

Udover livstruende infektioner og blodmangel er specielt blødninger et alvorligt problem hos patienterne med AML. Ca. 60 procent af patienterne har større eller mindre blødninger på det tidspunkt, hvor sygdommen bliver opdaget. Blødningerne skyldes blandt andet, at knoglemarven producerer for få blodplader. Det er de celler i blodet, som gør, at det kan størkne.

 

Nye og detaljerede oplysninger om blodpladefunktionen

Når man bliver behandlet med kemoterapi, falder ens blodpladetal. For at undgå alvorlige blødningskomplikationer er det almindeligt, at lægerne giver forebyggende blodpladetransfusioner, når blodpladetallet falder til 10 mia. pr. liter blod. Hos raske mennesker ligger dette tal på 150-400 mia. blodplader pr. liter blod. Der er ikke en egentlig tærskelværdi for forholdet mellem blodpladetal og risikoen for at få blødninger. For blødningerne kan også skyldes andre ting som for eksempel dårligt fungerende blodplader.

Defekter i blodpladefunktionen hos patienter med AML er tidligere påvist gennem andre typer undersøgelsesmetoder. Flow cytometri er en ny undersøgelsesmetode, som i modsætning til ældre metoder er velegnet til at undersøge blod med et meget lavt antal blodplader. Derfor forventer man, at Flow cytometriske undersøgelser kan give nye og detaljerede oplysninger om defekter i blodpladefunktionen hos patienter med AML.

 

Lav blødningsrisiko – færre transfusioner

Formålet med forskningsprojektet er derfor at undersøge blodpladefunktionen hos AML patienterne ved hjælp af flow cytometri. Dermed bliver det nemmere at vurdere blødningsrisikoen hos den enkelte patient og dermed sikre en optimal anvendelse af blodpladetransfusionerne. Når man får en blodpladetransfusion, er der en risiko for allergiske reaktioner og dannelse af antistoffer mod blodpladerne. Desuden er der også en mindre risiko for smitteoverførsel af bakterier og virus til patienten. Samtidig ønsker man at reducere antallet af forebyggende blodpladetransfusioner til de patienter, som har den mindste blødningsrisiko.

Indtil videre deltager 40 patienter med AML i projektet, som forløber over tre år. Resultaterne fra disse 40 patienter viser, at den flow cytometriske måling af markøren P-selectin stemmer overens med patienternes blødningstendens på diagnosetidspunktet. Fremtidige analyser vil vise om denne markør også kan anvendes til at forudsige patienternes blødningstendens under kemoterapi-behandlingen og dermed bidrage til en bedre udnyttelse af blodpladetransfusioner til AML patienter.

FAKTA

De hvide blodlegemer er en vigtig brik i kroppens immunforsvar. De hvide blodlegemer opholder sig mest udenfor blodbanen – nærmere bestemt i kroppens væv, hud og organer. Når de er i blodbanen, er det for at blive transporteret rundt i kroppen, så de kan forsvare kroppen mod angreb fra mikro-organismer. Ud over at være kroppens ”soldater” er de hvide blodlegemer også kroppens ”skraldemænd”, der optager og fjerner døde celler.

 

De røde blodlegemers vigtigste funktioner er, at transportere ilt fra lungerne ud til kroppens væv og organer. Samtidig transporterer de kuldioxid tilbage til lungerne, hvorfra det udåndes.

 

Blodpladerne dannes i knoglemarven. Deres funktion er at frigive de stoffer, der får blodet til at størkne, så kroppens væv eller indre organer heles. Hvis man for eksempel får et sår eller rift i huden, er det altså blodpladerne, der først træder til og stopper blødningen.