Kunstigt blod - har det en fremtid?

Ovid beskrev i Metamorphosis den første blodtransfusion, foretaget af heksen Medea på Jasons far. Fra dengang og til i dag er der sket en rivende udvikling indenfor transfusionsområdet. Nu taler man om kunstigt blod, men kommer det til at erstatte blodet fra de danske bloddonorer?

Der er mange gode grunde til at forske i kunstigt blod. I mange lande er der mangel på blod i blodbankerne, og kunstigt blod kan opbevares lettere – ved stuetemperatur i op til et år. Derved vil man også kunne bruge kunstigt blod blandt andet ved katastrofer , i krigszoner og i præhospitalsbehandling. Men hvad er kunstigt blod? At kalde de opløsninger, som indtil videre er udviklet, for kunstigt blod må siges at være en tilsnigelse. Dette skyldes, at det menneskelige blod, udover at transportere ilt, også besidder en række andre livsvigtige egenskaber blandt andet som en del af kroppens immunforsvar og ved reguleringen af syre-basebalancen. Kunstigt blod burde derfor mere korrekt kaldes kunstig ilttransportør, men for nemheds skyld anvendes betegnelsen “kunstigt blod” i denne artikel.

To typer kunstigt blod

Der arbejdes med to typer af kunstigt blod: De kunstige hæmoglobinopløsninger og perfluorocarboner, der er kemiske forbindelser af kulbrinter opløst i tyk, farveløs væske. De kunstige hæmoglobinopløsninger er hovedsageligt udvundet af kalveblod, hvor hæmoglobinet er adskilt fra det røde blodlegeme og kemisk modificeret på forskellig vis. Fælles for dem begge er, at varigheden af virkningen indtil videre har vist sig meget begrænset. Desuden medfører de kunstige hæmoglobinopløsninger risiko for, at patienten får forhøjet blodtryk. Det har betydet, at kun et produkt indtil nu er blevet frigivet til kommercielt brug. Udviklingen i forskningen af de kunstige hæmoglobinopløsninger er rettet mod hæmoglobin-molekylerne i håb om, at man ved at påvirke dem kan forlænge varigheden af virkningen og undgå den livsfarligt høje blodtryksstigning. Effekten af perfluorocarbonerne kræver, at patienterne får trukket vejret (eller selv gør det) i 100% ilt. Dette sætter en begrænsning i forhold til behandling af patienter på almindelige sengeafdelinger, idet dette sædvanligvis udføres på intensivafdelinger. 

Nyttevirkningen af kunstigt blod

Begge de udviklede typer af kunstigt blod har en evne til at transportere ilt. I talrige dyreforsøg på får, aber og hunde er det dokumenteret, at man med held kan tappe dyrene for blod og derefter give dyrene transfusion med kunstigt blod. Forsøg på mennesker har vist, at det er muligt, at man i forbindelse med visse typer af operationer samt ved anvendelse af visse blodbesparende teknikker kan anvende kunstigt blod og derved nedsætte anvendelsen af blod fra blodbanken. Denne virkning har dog ofte vist sig at være af begrænset omfang og af begrænset tidsmæssig betydning på grund af virkningens korte varighed. Selv med en blodbesparende effekt, er det imidlertid endnu ikke sikkert, om dette i sig selv er til gavn for patienten.

Der er stadigvæk brug for donorerne

Udviklingen af kunstigt blod har nu varet en årrække, og i dag er der kun ét produkt kommercielt tilgængeligt – og kun i Sydafrika på grund af mangel på blod uden HIV-virus. De beskrevne begrænsninger og bivirkninger, som allerede var til stede ved udviklingen af de første typer af kunstigt blod, er der endnu ikke fundet en holdbar løsning på. Det er ikke realistisk at forestille sig, at der introduceres et produkt på det danske marked, der kan anvendes indenfor de næste 7-10 år. Det er derfor af afgørende betydning, at der fokuseres på at videreudvikle de blodbesparende strategier – både af kirurgiske og anden art. Konklusionen er altså, at der i høj grad stadigvæk er brug for alle de danske bloddonorer.