Frit cirkulerende DNA i blodet

Maciej Bogdan Maniecki forskningsprojekt omhandler gravide kvinder medblodtypen Rhesus D negativ. Har kvinder denne blodtype, risikerer de at udvikle antistoffer under graviditeten, hvis fosteret er Rhesus D positivt. Disse antistoffer er rettet mod fosterets røde blodlegemer.

I alvorlige tilfælde kan det medføre, at næste gang kvinden bliver gravid med et Rhesus D positivt foster, kan fosterets røde blodlegemer blive ødelagt. Denne tilstand kaldes hæmolytisk sygdom hos den nyfødte. Ved svære tilfælde skal fosteret enten have en blodtransfusion eller behandles med ultraviolet lys. Somme tider må fødselen sættes i gang før tiden.

Optimal effekt af den forebyggende behandling

Medicinsk søger man at forebygge denne tilstand ved at give gravide Rhesus D negative kvinder en injektion med anti-D immunglobulin indenfor 72 timer efter fødslen. Men flere studier har antydet, at den mest optimale effekt af den forebyggende behandling kan opnås ved at injicere anti-D immunglobulin i graviditetens 28. og 35. uge - men på dette tidspunkt er fosterets blodtype ikke kendt. Forebyggende behandling under graviditeten vil derfor betyde, at mange gravide kvinder, der har blodtypen Rhesus D negativ, vil blive behandlet helt uden grund. De gravide kvinder bør kun behandles, hvis fosteret er Rhesus D positivt - og man kan allerede i dag bestemme fosterets Rhesus D blodtype ved hjælp af fostervandsprøver og vævsprøver fra moderkagen (en biopsi). Men disse indgreb er forbundet med en vis risiko for spontan abort, og derfor ønsker mange kvinder ikke at få dem foretaget. Da anti-D immunglobulin er omkostningstung, og da potentielle bivirkninger ikke kan udelukkes, er der behov for en billig og mindre risikofyldt metode til at bestemme fosterets Rhesus D blodtype under graviditeten, således at den optimale effekt af den profylaktiske behandling kan opnås.

Blodtypebestemmelse med cellefrit DNA

I 1997 fandt en forskergruppe cellefrit DNA i gravide kvinders blodplasma, som tilhørte fosteret. Oprindelsen af dette frie DNA er endnu ikke klarlagt, men forskningen antyder, at det frigives fra moderkagen over i moderens blod, hvor det derefter cirkulerer frit i blodplasmaet. I mit forskningsprojekt har jeg videreudviklet en metode, der undersøger den gravides blodplasma, idet en DNA-teknologi gør det muligt at kopiere udvalgte dele af det DNA, der tilhører fosteret. På den måde kan man bestemme fosterets Rhesus D blodtype. I pilotprojektet deltog gravide Rhesus D negative kvinder i første trimester (< 12. svangerskabsuge) samt tredje trimester (>28. svangerskabsuge). Resultaterne fra pilotprojektet viste, at den udviklede metode var mere følsom i slutningen af graviditeten, hvor man således bedre kunne bestemme fosterets Rhesus D blodtype. Før denne metode kan indføres i klinisk praksis, skal den dog optimeres og afprøves yderligere. Men der er ingen tvivl om, at der er gode perspektiver i at forske mere i frit cirkulerende føtalt DNA i den gravides blodplasma. Metoden, som bygger på en almindelig blodprøve, er for det første billig, og så giver den ingen risiko for ufrivillig abort.

FAKTA

Læs mere om Rhesus blodtypesystemet her.

DNA

I hver af organismens celler er arvematerialet koncentreret i cellekernen. Kemisk består det af deoksyribonukleinsyre (DNA). DNA er et molekyle, som bl.a. består af baser, hvis rækkefølge bestemmer genets karakteristika og funktioner.

Anti-D immunglobulin

Anti-D immunglobulin er et lægemiddel, som indeholder et antistof imod Rhesus D antigener på overfladen af de røde blodlegemer. Det binder antistofferne til fosterets røde blodlegemer, som er trængt over i moderens kredsløb. Dette medfører, at de fremmede røde blodlegemer ødelægges og fjernes, uden at moderens immunforsvar begynder at producere antistoffer. De ville ellers ved efterfølgende graviditeter med Rhesus D positivt foster kunne passere moderkagen og ødelægge fosterets røde blodlegemer.