Plasmaferese

Hvad er plasmaferese?

Plasmaferese er en blodtapning, hvor blodet tappes som normalt, men centrifugeres øjeblikkeligt. Således kan blodbanken gå selektivt ind og "hente" plasmaet ud af blodet, alt imens resten af blodet sendes tilbage til donor med det samme.

Hvad er plasma?

Blodplasma er den del af fuldblod, der er tilbage, når man har filtreret eller centrifugeret blodcellerne fra. Omkring 55 procent af blodet udgøres af blodplasmaet, i alt 2,7-3,0 liter i en voksen person. Blodplasmaet er en vandig opløsning med 92 procent vand og 8 procent opløste stoffer, plasmaproteiner, elektrolytter og små mængder af andre stoffer samt hormoner og næringsstoffer som glukose, aminosyrer og fedtsyrer.

Hvorfor tapper man plasma?

Plasma indeholder livsvigtige proteiner og koagulationsfaktorer, der hjælper blodet til at størkne. Det indeholder også naturligt forekommende antistoffer (immunglobuliner), der medvirker til bekæmpelse af infektioner. Behandling med plasma er ofte livreddende for mennesker, som får akut blodmangel enten på grund af en ulykke eller under en operation. Blodbanken skal derfor have et lager af plasma, der hurtigt kan leveres i akutte situationer. Plasmaproteiner og koagulationsfaktorer fra plasma kan også bruges til at fremstille medicin, som bidrager til at redde liv hos bl.a. mennesker med blødersygdom eller med defekt i deres immunforsvar.

Hvordan foregår en plasmaferesetapning?

Selve plasmaaferesetapningen foregår ved hjælp af en blodcelleseparator. Blodcelleseparatoren adskiller blodet ved at centrifugere det med det samme og returnere de delelementer, der ikke er brug for. Under tapningen får donoren på samme måde som ved en almindelig tapning en kanyle i armen, og bliver samtidigt forbundet til blodcelleseparatoren via sterile plastikslanger. Maskinen opsamler plasma og sender resten, det vil sige blodlegemer og blodplader, tilbage til donoren. Der skiftes mellem tapning og tilbageførsel idet maskinen veksler mellem at trække blod ud af donor og give det tilbage. Mængden af tappet blod og tilbageførsel overvåges hele tiden maskinelt, så der er en balance mellem tappet og tilbageført blod.

Dertil kommer, at man kan tappe en større mængde, da man kun udtager en bestemt del af blodet. En enkelt plasmatapning giver lidt mere end den mængde plasma, man kan få fra to almindelige tapninger.

Hvor lang tid tager en plasmafresetapning?

En plasmatapning tager typisk 40-45 minutter.

Hvordan bliver man plasmaferesedonor?

Mandlige bloddonorer under 60 år med blodtypen AB RhD positiv, AB RhD negativ, A RhD positiv eller A RhD negativ kan bruges som plasmadonorer. Dette skyldes, at de blodtyper er de bedst egnede til behandling af patienter, der skal have plasma, da deres plasma kan bruges som ”universalplasma” til alle patienter.
Donorer, der gerne vil være plasmaferesedonorer skal snakke med personalet i deres egen blodbank. Det er nemlig ikke alle blodbanker, der kan tilbyde de specielle tapninger.