Helle giver 10 milliarder plader i minuttet

Det er en helt tilfældig dag i Rigshospitalets blodbank. Donorer kommer og går, og ind ad døren kommer også Helle Enemark på 48 år.

For hende er dagens tapning også helt normal, hvis man ser bort fra, at den vil tage en hel time at gennemføre. Hun skal nemlig ikke give det røde fuldblod som de fleste andre donorer, men derimod donere blodplader, der er en gullig substans. Hendes tapning kaldes en aferesetapning, og det særlige er, at der med denne form for tapning kun udtages blodplader fra hendes blod. Alt, hvad der ikke er blodplader, bliver under tapningen sendt tilbage i hendes krop.

Særligt blod

Helle har blodtypen A Rhesus D positiv ligesom 37 procent af den danske befolkning. Til trods for at hun har den mest almindelige blodtype, er der stadig enkelte patienter, der kun kan bruge blod fra hende: – Helles blod passer til en helt specifik patient, som mangler blodplader fra en udvalgt donor, hvis vævstype matcher, siger sygeplejerske Mette Ulrik.

Med andre ord betyder det, at blodbanken allerede på forhånd ved, hvilken patient der skal have de 546 ml blodplader. Dog ved hverken patienten eller Helle Enemark, hvem modparten er, da der i Danmark er anonym blodgivning.

Fordi blodpladerne bliver tappet til en helt specifik patient, har Helle oplevet, at en tapning er blevet aflyst, fordi patienten fik det bedre. Men hun har også oplevet at blive indkaldt til aferese-tapning med dags varsel.

Super-donor

Sin alder til trods har Helle Enemark allerede givet blod 116 gange, hvilket svarer til godt fire gange om året i gennemsnit i de 27 år, hun har været donor. Det er aferesetapningerne, der gør antallet af tapninger så højt, for når det kun gælder blodplader, kan hun i princippet blive tappet hver 14. dag. Hun har været i aferesetappemaskinen 35 gange, og specielt den første tapning var spændende: – Jeg havde jo aldrig hørt om specialtapninger før, så jeg var meget spændt på at se, hvad det var for noget, smiler hun.

I løbet af den time, en aferesetapning tager, har halvdelen af Helles blod været uden for kroppen og inde i maskinen, der sorterer blodplader ud af fuldblodet. Om sammenligningen med en almindelig tapning fortæller Helle Enemark: – Jeg kan ikke mærke forskel på den ene eller anden tapning, bortset fra at det tager lidt længere tid, siger Helle og forklarer, at hun aldrig har haft problemer med at få fri fra arbejde til en tapning.

Under tapningen kan aferese-donorerne snakke med personalet i blodbanken, læse, bruge en medbragt computer, eller hvad de ellers har lyst til: – Det er meget afslappende, og jeg kan kun opfordre andre donorer til at melde sig til specialtapningerne, siger Helle Enemark, inden hun bliver frakoblet maskinen, der netop har tappet 600.000.000.000 blodplader fra hende.

Du kan finde denne artikel i Donor Nyt nr.91, og læse flere spændende artikler fra Donor Nyt her.