En tur i blodtappemaskinen

Ud over at tappe fuldblod, hvor en donor giver en halv liter blod, kan blodbanken også tappe på en anden måde. Her bliver blodet ledt ud i en maskine, der samler blodplader eller plasma op fra blodet, hvorefter resten bliver sendt tilbage til donor. Denne form for tapning kaldes en aferese – ordet stammer fra græsk og betyder at tage væk eller give bort.

Hvorfor aferese?

Det er typisk patienter, der er ramt af den ene eller anden form for kræft, og som gennem længere tid har fået mange transfusioner af blodplader, der har behov for afereseblodet. Det skyldes, at patienter, der får meget blod, kan danne antistoffer og derfor har brug for blodplader med samme vævstype, som de selv har. En sådan donor findes i et vævstyperegister og kan reserveres til den samme patient, så længe patienten har behov for det. Jo mere sjælden en vævstype patienten har, desto sværere er det at finde en donor, der matcher.

Hvordan foregår en aferese?

Selve aferesetapningen foregår ved hjælp af en maskine, der separerer blodpladerne (også kaldet trombocytter) fra resten af blodet. Ved tapningen får donor lagt en kanyle i armen ligesom ved en almindelig tapning. Maskinen veksler mellem at trække blodet ud af donor og give det tilbage. Det er en tapningsform, der tager omkring en time. For at forhindre at blodet størkner, tilsættes det tappede blod noget antikoagulans. Det kan få enkelte donorer til at opleve bivirkninger i form af prikken i læberne, omkring øjnene og i tæerne. Det skyldes, at der opstår midlertidige kalkmangelsymptomer. Det afhjælpes dog let ved at give donor en kalktablet, som hurtigt optages gennem slimhinden i munden.

Mængden af blodplader, der bliver opsamlet ved en aferese, svarer til 6-10 ”almindelige” tapninger. Men selv om det er mange blodplader, har donoren allerede gendannet dem i løbet af ganske få dage, og derfor kan man blive tappet langt oftere end ved fuldblodstapninger.

Hvordan bliver man tilmeldt?

Hvis en donor er interesseret i denne form for tapning, tager blodbanken en blodprøve i forbindelse med en almindelig tapning. Prøven sendes til vævstypelaboratoriet, som finder ud af, hvilken vævstype donor har, og sørger for, at donoren bliver registreret i vævstyperegisteret. Blodbanken tager også en ekstra blodprøve for at undersøge, hvor mange blodplader donor har. Det er af afgørende betydning, at donor har nogle ”gode” vener, der er nemme at tappe fra.

Efter tilmeldingen som blodpladedonor kan der godt gå et stykke tid, inden man bliver indkaldt. Det kræver nemlig, at donors vævstype fuldstændigt matcher en patients. Alligevel er det vigtigt, at så mange som muligt melder sig, og det er ikke noget problem at give blod i blodbanken som sædvanligt, selv om man også er tilmeldt som aferesedonor. Da blodpladerne oftest skal bruges akut til en patient, som er blødningstruet, vil donoren tit blive indkaldt med meget kort varsel.

Der blev udført 278 aferesetapninger i Rigshospitalets blodbank i 2008. Der bliver også aferesetappet i blodbankerne i Skejby, Odense, Aalborg og Holstebro.

Du kan finde denne artikel i Donor Nyt nr.91, og læse flere spændende artikler fra Donor Nyt her.