Donation af knoglemarv

Som bloddonor har du også mulighed for at melde dig som knoglemarvsdonor. Hvad det indebærer, kan du læse om her.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Alle nuværende bloddonorer kan melde sig til det Østdanske eller det Vestdanske Knoglemarvsdonorregister, afhængigt af, hvor i landet, man bor, eller man kan tilmelde sig i sin egen blodbank.

Hvad er knoglemarv?

Knoglemarv er celler i en væske, der findes i knoglernes hulrum. Her dannes de livsvigtige røde og hvide blodlegemer samt blodpladerne.

Hvem bliver knoglemarvstransplanteret?

Den største gruppe er patienter med blodkræft, heraf mange børn. De øvrige er patienter med andre alvorlige blodsygdomme eller medfødte stofskiftesygdomme. Transplantation af knoglemarv fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ellers ville dø, kan blive helbredt.

Hvad betyder det at blive registreret som knoglemarvsdonor?

En knoglemarvsdonor bliver vævstypebestemt og opført i et register på Rigshospitalet, hvis du bor i Østdanmark, eller på Skejby Sygehus, hvis du bor i Vestdanmark. Registrene er underkastet registertilsynets bestemmelser for at beskytte mod misbrug. Derudover bliver din vævstype indført i det store register, Bone Marrow Donors Worldwide, i Leiden i Holland.

Heller ikke her er der mulighed for misbrug, for registeret indeholder kun oplysninger om din vævstype, samt hvor denne er bestemt. For at blive udvalgt som knoglemarvsdonor kræves, at man har nøjagtig den samme vævstype som patienten. Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor er chancen for, at du engang bliver udvalgt meget lille.

Hvilke krav skal en knoglemarvsdonor opfylde?

Ligesom ved en bloddonation skal du være rask og være under 65 år på tilmeldingstidspunktet. Er du tilmeldt, vil du fortsat være i registeret, indtil du ønsker at udtræde.

Er det kun bloddonorer, der kan melde sig?

Man henvender sig primært til bloddonorer, fordi man i forvejen kender din helbredstilstand og ved, at du er motiveret for at hjælpe andre. Desuden er bloddonorer ofte allerede vævstypebestemt, fordi nogle patienter har brug for vævstypeforligelige blodprodukter. Man ved også, om du er flyttet, og hvornår du sidst har givet blod.

Får jeg betaling for at give knoglemarv?

Nej, ligesom dit blod bliver den betragtet som en gave, men du bliver naturligvis holdt fuldstændigt økonomisk skadesløs. Tabt arbejdsfortjeneste dækkes fuldt ud.

Får jeg at vide, hvem der får min knoglemarv?

Som ubeslægtet donor får du ikke at vide, hvilken patient, der får din knoglemarv. Men du har glæden ved at have hjulpet et andet menneske, der havde behov for din hjælp.

Hvor mange knoglemarvstransplantationer er der foretaget til dato?

I Danmark udføres der ca. 50 knoglemarvstransplantationer om året. Heraf udføres de 30 med marv fra en beslægtet donor, mens 20 udføres med en ubeslægtet donor. I Danmark er der foretaget ca. 760 knoglemarvstransplantationer, og af disse er ca. 225 foretaget med en ubeslægtet donor. På verdensplan er der foretaget omkring 50.000 transplantationer, heraf ca. 20.000 med ubeslægtede donorer.

Hvordan bliver man vævstypebestemt?

Vævstypen bliver bestemt på en blodprøve, der bliver taget i forbindelse med en blodtapning i din sædvanlige blodbank. Bor du i Østdanmark, sendes blodprøven til Vævstypelaboratoriet på Rigshospitalet. Bor du i Vestdanmark, sendes blodprøven til nærmeste Vævstypelaboratorium på Odense, Aalborg eller Skejby Sygehus. Vævstypelaboratorierne vævstypebestemmer dig og sørger for, at du bliver opført i det østdanske eller vestdanske register, samt i det internationale register

Kan jeg fortryde min tilmelding?

Ja, til enhver tid. Der vil aldrig blive lagt pres på dig. Din underskrift er et tilsagn om, at du må blive kontaktet, hvis din vævstype passer til en patient. Du kan når som helst fortryde og blive slettet af registret. Dog er det selvfølgelig bedst, hvis det sker så tidligt som muligt, og før du er endelig udvalgt til en patient.

Kan jeg få mere besked?

Hvis du har yderligere spørgsmål, så spørg i din blodbank ved blodtapningen, eller ring til det nærmeste vævstypelaboratorium, det vil sige enten til Rigshospitalet eller hospitalerne i Odense, Aalborg eller Skejby.

Hvorfor er det nødvendigt med et stort antal knoglemarvsdonorer?

Det er det, fordi der er mange tusinde forskellige vævstyper, og der kræves fuldstændig overensstemmelse mellem patient og donor. Man har regnet ud, at hvis man har et register med 500.000 donorer, vil man formentlig kunne finde en donor til 4 ud af 5 patienter.

Der findes tilsvarende knoglemarvsdonorkorps i andre skandinaviske lande, i Europa, USA og Asien, og alle registre samarbejder på tværs af alle landegrænser. Danske patienter kan modtage knoglemarv fra udlandet, og danske knoglemarvsdonorer giver knoglemarv til såvel danske som udenlandske patienter. I hele verden er der ca. 8 millioner registrerede knoglemarvsdonorer.

Hvad sker der, hvis jeg bliver udvalgt som donor?

Meget kort fortalt vil vi skriftligt og mundtlig forklare dig, hvad det går ud på, og sikre os, at du ikke har fortrudt din tilmelding. Derfor vil du blive indkaldt til en samtale. Samtidig vævstypebestemmer vi dig endnu en gang for sikkerhedens skyld, på samme måde som du også bliver AB0 typebestemt to gange, før dit blod bliver brugt til patienter. Hvis din vævstype passer helt til patientens, bliver du indkaldt til endnu en samtale samt en helbredsundersøgelse. Hvis den er i orden, bliver der aftalt et tidspunkt for donation.

Hvordan gennemføres en knoglemarvsdonation?

Knoglemarv er en væske, der findes i knoglernes hulrum. I denne væske dannes de forskellige livsvigtige blodceller, som derefter sendes rundt i blodkarrene. I forbindelse med marvudtagning bliver du indlagt i to-tre dage. I Østdanmark sker det på Rigshospitalet, i Vestdanmark på Århus Universitetshospital. Under fuld narkose bliver ca. 5 procent af din knoglemarv suget ud fra din hoftebenskam med almindelig sprøjte og kanyle. Der stikkes 8-10 gange. Knoglemarven bliver herefter filtreret og behandlet, inden den gives til patienten ligesom ved en almindelig blodtransfusion. Knoglemarvscellerne finder selv vej til patientens knoglemarv, hvor de slår sig ned og danner raske blodceller.

Man kan også høste stamcellerne fra donors blod. Det kræver, at donor behandles i 4-5 dage med en medicin, som får knoglemarvscellerne til at løsne sig fra marven og gå over i blodbanen. Selve høsten varer nogle timer over en-to dage og foregår ambulant. Det kræver ikke bedøvelse. Donor kan genoptage sit normale arbejde dagen efter.

Knoglemarvsdonoren selv kan have indflydelse på, hvilken af metoderne der bruges. Ønsker dog kun at donere på én af måderne, skal dette helst meddeles så hurtigt som muligt, hvis man bliver kontaktet.

Hvilke bivirkninger er der ved en knoglemarvsdonation?

I de første døgn er der ømhed over hoften. Denne ømhed fortager sig hurtigt, og man kan genoptage arbejdet 2-3 dage efter donationen. Donor kommer ikke til at mangle blod eller knoglemarv efter donationen. Alle raske har et betydeligt overskud af knoglemarv, og den fjernede marv gendannes i løbet af få uger. Hvis metoden med at udtage celler fra donors blod kan bruges, undgår man bedøvelse. Men medicinen kan give lette influenzalignende symptomer.

Løber jeg ikke en risiko?

Der er en meget lille risiko ved enhver bedøvelse. Det er der også her, men da indgrebet er kortvarigt, er risikoen minimal.

Hvad nu hvis der trods den ringe risiko alligevel sker mig noget?

Så er du sikret erstatning efter samme regler, som hvis du giver blod. Knoglemarvsdonorer er omfattet af de offentlige erstatningsordninger og Bloddonorernes Sikringsfond.

Knoglemarvstransplantation med stamceller fra navlesnorsblod:

Udover at få bloddannende stamceller fra raske voksne donorer, kan man få bloddannende stamceller fra navlesnorsblod.

Den store fordel ved at anvende navlesnorsblod er, at der ikke behøver at være fuldstændig overensstemmelse mellem vævstyper på donor og patient. Det betyder, at der med meget stor sandsynlighed vil kunne findes matchende navlesnorsblod til de ca. 10-15 danske patienter, der årligt har brug for en knoglemarvstransplantation for at blive helbredt, men hvor der ikke kan findes en vævstypeegnet voksen donor.

Et problem ved anvendelse af navlesnorsblod til knoglemarvstransplantation er, at der ikke er så mange bloddannende stamceller. I en enkelt enhed af navlesnorsblod vil der typisk kun være celler nok til at transplantere en person på højst ca. 30-40 kg., afhængigt af hvor godt vævstyperne passer sammen.

På grund af det lave antal stamceller i navlesnorsblod har det i en årrække kun været muligt at transplantere børn med navlesnorsblod. I de senere år har man imidlertid fundet ud af, at man kan transplantere voksne, hvis man bruger navlesnorsblod fra to navlesnore samtidigt. Denne behandling blev i Danmark gennemført for første gang i sommeren 2010.

Knoglemarvstransplantation for leukæmi, medfødte immundefekter og andre arvelige sygdomme har kun virkning, hvis der anvendes navlesnorsblod fra en anden end patienten selv.  Navlesnorsblodet bliver derfor købt i offentlige navlesnorsbanker rundt om i verden. Heldigvis har en lang række lande, fx Tyskland, USA, Frankrig, Spanien, Sverige, Finland og mange flere offentlige navlesnorsbanker, hvorfra man kan købe nedfrossent navlesnorsblod (Anne Fischer-Nielsen - 04.11.2010). 

Hvis jeg vil vide mere?

Hvis du har yderligere spørgsmål, så spørg næste gang du kommer i blodbanken. Du kan også læse mere om knoglemarvsdonation på nedenstående hjemmesider:

Knoglemarvsdonorregister for Vestdanmark

Østdansk Knoglemarvsdonorregister